Om Quartz Extreme og Core Image
Nogle flotte grafikeffekter, f.eks. den roterende terning, der vises, når du bruger hurtigt brugerskift til at skifte brugere, vises ved hjælp af Quartz Extreme. Quartz Extreme anvender OpenGL og et understøttet grafikkort til at reducere det antal beregninger, som processoren foretager på skærmen.
Andre grafikeffekter og -optimeringer i Mac OS X v10.4 og nyere, f.eks. den vandløbseffekt, der vises, når du anbringer en widget på Dashboard, vises ved hjælp af Core Image.
Tjek af kompatibiliteten ved hjælp af Systemprofil
Dette afsnit er relevant for Mac OS X v10.5 eller ældre versioner. Hvis du bruger Mac OS X v10.6 eller nyere, understøtter Mac-computeren allerede Quartz Extreme og Core Image som nævnt ovenfor.
I Mac OS X v10.5 eller ældre kan du tjekke, om grafikkortet på din Mac understøtter Quartz Extreme eller Core Image ved hjælp af Systemprofil.
- Åbn Systemprofil (i /Programmer/Hjælpeprogrammer).
- Klik på "Grafik/Skærme" under Indhold.
- Se efter linjer med Quartz Extreme og Core Image i ruden til højre under "Skærm". Betegnelsen "Understøttet" eller "Ikke understøttet" er vist ud for hver linje.

Bemærk! Hvis din Intel-baserede Mac har mere end én GPU (Graphics Processing Unit), dvs. at du kan vælge Større ydeevne eller Længere batteritid under indstillingerne for energibesparelse, vises der kun oplysninger om understøttelse af Core image og Quartz Extreme for den aktive GPU i Systemprofil.


