Elektronvolt (forkortet eV) er en energienhed, som især anvendes inden for atomfysik, kernefysik og partikelfysik. Da atomer og de partikler, de består af, er meget små, behøver man en måleenhed, der passer i størrelse.
Faktaboks
- Også kendt som
-
Elektronvolt nævnes oftest med et dekadisk præfiks. Eksempelvis 1 keV (kiloelektronvolt), som er 1000 elektronvolt, 1 MeV (megaelektronvolt), som er en million elektronvolt, eller 1 GeV (gigaelektronvolt), som er 1 milliard elektronvolt.
En elektron, som tiltrækkes af en elektrisk spænding, vil få fart på, hvilket giver elektronen en bevægelsesenergi (kinetisk energi). Hvis spændingsforskellen er 1 volt, får elektronen den kinetiske energi 1 elektronvolt. Det samme udtryk anderledes: En elektronvolt er defineret som den ændring i kinetisk energi, en elektron får ved at passere en spændingsforskel på 1 V.
Størrelsen af en elektronvolt er bestemt af elektronens ladning. Spænding (målt i volt, V) gange ladning (målt i coulomb, C) giver energi (målt i joule, J). En elektron har den negative ladning –e = –1,6021766208·10-19 C, hvor e er elementarladningen. Når en elektron accelereres ved at passere spændingsforskellen 1 V, får den derfor energien 1,6021766208·10-19 J = 1 eV.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.