Confit er en generel betegnelse for en saftig fødevare tilberedt fra en råvare ved langsom varmebehandling ved lav temperatur uden adgang til luft. Ordet confit anvendes også for processen at fremstille confit.
Faktaboks
- Etymologi
-
fra latin conficere for at fremstille, via fransk confire, at konservere
I dag anvendes betegnelsen confit især om andekød, gåsekød og svinekød stegt langsomt i eget fedt ved typisk 90 °C. Confit kan dog også være løg i olivenolie og rejer i klaret smør. Lejlighedsvis anvendes betegnelsen confit også for frugtstykker tilberedt i sukkeropløsninger. På dansk genkendes betegnelsen i ordet konfekture.

Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.