close

Faktaboks

C.S. Lewis

Clive Staples Lewis

Født
29. november 1898, Belfast, Nordirland
Død
22. november 1963, Oxford, England
BERJAYA
C.S. Lewis ca. 1957
Af .
Licens: CC BY 2.0

C.S. Lewis var en britisk forfatter og litteraturhistoriker. I offentligheden blev han især kendt som forfatter til de syv fabulerende og kristen-allegoriske børnebøger om sagnlandet Narnia, udgivet i årene 1950 til 1956.

C.S. Lewis som professor og forkynder

C.S. Lewis var i sit arbejdsliv tilknyttet både universiteterne i Cambridge og Oxford, og han var nær ven og kollega med J.R.R. Tolkien. C.S. Lewis' berømmede bog The Allegory of Love (1936) om middelalderens høviske kærlighedsbegreb er hans videnskabelige hovedindsats og et idéhistorisk centralt værk.

Lewis var desuden kendt som lægprædikant, og hans tilbagevenden til kristendommen blev beskrevet af ham selv i bøger og radioprogrammer.

Narnia-bøgerne

De populære bøger om Narnia er bl.a. blevet filmatiseret med The Chronicles of Narnia: The Lion, The Witch and The Wardrobe (2005, Narnia: Løven, Heksen og Garderobeskabet), The Chronicles of Narnia: Prince Caspian (2008, Narnia: Prins Caspian) og Narnia: The Chronicles of the Dawn Treader (2010, Narnia: Morgenvandrerens Rejse).

Shadowlands

C.S. Lewis' korte, men intense ægteskab (1956-60) med amerikaneren Joy Davidman er dramatiseret af William Nicholson (født 1948) for teater og film i Shadowlands (tv-spil 1985, film 1993).

Læs mere i Lex

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig