Landry inviterede grønlandske børn til sit guvernørpalæ
Trumps udsending Jeff Landry er ude med den store charmeoffensiv under sit besøg i Nuuk.
Søndag ankom han og en amerikansk delegation med både MAGA-kasketter og chokolademønter, som han har delt ud til lokale.
DR har fanget et moment med Landry, hvor han siger til et par grønlandske børn, at de må få "lige så mange chokolade-cookies, de vil have", hvis de besøger hans palæ i delstaten Louisiana, hvor han er guvernør.
Til DR siger Grønlands leder, Jens-Frederik Nielsen, at landets røde linjer forbliver de samme, "lige meget hvor mange chocolate cookies vi får".
