Leĝo (juro)
 | Ĉi tiu artikolo temas pri artefarita ŝanĝebla regulo kies malobservo povas sekvigi punon. Por neŝanĝebla regulo kiu priskribas naturajn fenomenojn rigardu la paĝon Scienca leĝo. |
| Leĝo | |||||
|---|---|---|---|---|---|
jura koncepto 
| |||||
| skribita verko • dokumento • regulo | |||||
| Antaŭe | draft laws vd | ||||
| |||||
Leĝo en juro kaj politiko estas aro de normoj kaj reguloj, kiuj difinas, preskribas aŭ permesas certajn rilatojn inter individuoj kaj organizaĵoj. Leĝoj ebligas manieron senpartie trakti tiajn rilatojn kaj puni tiujn, kiuj malhelpas funkciadon de la tuta sistemo. Kutime la ĉefa leĝo de ŝtato estas ĝia konstitucio, ĉiuj ceteraj leĝoj devas esti konformaj al la konstitucio (por kontroli tion ekzistas konstituciaj tribunaloj). Profesie la akuzistoj estas kiuj indikas tiujn kiuj devas esti kontrolitaj ĉu ili obeas kaj sekvas la preskribojn fare de la leĝoj. Poste estos la juĝistoj kiuj pli pesilmetode decidos pri tio.
Tre ofte oni uzas preskaŭ sinonime la terminojn kaj konceptojn "leĝo" kaj "juro", foje pro kontaĝo de la angla lingvo, kiu estas unu el malmultaj eŭropaj lingvoj, kiuj havas nur unusolan vorton por du konceptoj, nome "law". Tamen klaras, ke leĝo estas ĉiu teksto kaj dokumento kiu havas juran validecon kaj eblan rezulton, dum juro estas la tuta justica sistemo.
Juro
[redakti | redakti fonton]Juro estas la aro de reguloj aŭ normoj, kiujn difinas kaj akceptas la homoj por regi la sociajn rilatojn, kaj kiujn garantias la publika potenco, nome la ŝtato.
La devigeco de la jura regulo kaj la puno ligita kun ĝi distingigas la ĉi-lastan disde la reguloj morala kaj ĝentileca. La punon donas la ŝtato (t.e. estaĵo artefarita de la homoj), kio distingigas la juran regulon ankaŭ disde la religia regulo.
La objektiva juro estas la aro de la juraj reguloj. La pozitiva juro estas la aro de la juraj reguloj, kiuj efektivas en koncerna ŝtato je koncerna momento; la juroj ja malsamas en tiuj aŭ aliaj landoj, kaj ankaŭ ŝanĝiĝas laŭ la tempo.
Mit forsøg på at skrive indledende om juridisk metode og retskilder (med rod i komparativ ret og retshistorie):
Juridisk metode er at identificere, systematikere, fortolke og anvende gældende ret korrekt. Gældende ret findes i retskilder. Så hvad er retskilder? Det er det store spørgsmål.
For at starte uden for DK: jura = love + ret [hvor der ikke er en lov, er der ret.]
i Tyskland er er tradition for at kodificere ret; altså indskrive ret i lov (især i BGB).
i DK fandtes samme ambition tidligere. Resultatet blev Danske Lov (DL) 1683.* Der er en række bestemmelser i DL, som stadigt gælder. Så derfor er DL nævnt i en introduktion til juridisk metode og gældende ret.
Allerede få år efter 1683 stod det dog klart, at DL ikke levede op til intentionen om at være en lovbog, der samlede al gældende, dansk ret.
Siden 1683 er DL blevet suppleret med en række andre retskilder. Desuden har dansk ret forladt ambitionen om at kodificere gældende ret i love. Kodificeringsambitionen blev især forladt i løbet af 1800-tallet.
Retskilder er fællesbetegnelsen for de steder, hvor jurister og jurastuderende finder viden om gældende ret.
Retskilder inddeles i flere retskilde-kategorier og retskilde-typer:
1) LOVGIVNING: Love (Forordninger og Direktiver), Bekendtgørelser, Cirkulærer, instrukser, Anordninger
2) PRAKSIS: Retspraksis = Domstolsafgørelser (= retsafgørelser) samt forvaltningsafgørelser og FOB´er
3) PRINCIPPER: nationale retsgrundsætninger og EU-retlige principper
4) SÆDVANER: retssædvaner samt kutymer og branchesædvaner (se KBL § 1 og CISG art. 9?).
Foruden de fire ovennævnte kategorier findes en femte kategori: PRIVAT(ES) RETSDANNELSE, der omfatter:
Testamente m. hjemmel i arveloven;
Aftaler = kontrakter m. hjemmel i aftaleloven; hertil kommer betingelser, vilkår og standarder, der er nævnt i aftaler;
Fremtidsfuldmagt m. hjemmel i lov om fremtidsfuldmagter;
Selskabs vedtægter m. hjemmel i selskabsloven;
Ansættelsesbevis m. hjemmel i ansættelsesbevisloven;
og flere andre; (i øvrigt har muligheden for privat retsdannelse hjemmel i DL).
Skatteret: foruden Love og Afgørelser findes vejledninger, meddelelser, bindende svar m.v.
Dertil har EU-ret og folkeret egne kategorier af retskilder:
EU-ret: Traktat(er), Forordninger, Direktiver, Vejledninger, Henstillinger m.v.
Folkeret: Konventioner, statspraksis, sædvaner m.v.
Det vigtigste er at udlede noget gældende ret af den enkelte retskilde (ikke om der er tale om en retskilde-kategori el. retskilde-type).
[Ovenstående oversigt er ikke udtømmende.]
Desuden kan det diskuteres, om juridisk litteratur udgør en retskildetype.
og endelig kan det også diskuteres, om lovs forarbejder udgør en retskildetype (Jens Evald vs. Dorte H).
Dette kan også diskuteres, om der er tale om retskilde-hierarki; eller om der findes retskilde-polycentri (Henrik Zahle).
Sten S-M overvejer, om rimelighedsbetragtninger (der er nævnt i EAL og FAL) er retskilde.
Endelig hører afvejning mellem hensyn og modstående hensyn til den juridiske metode (ses af Justitias vægtskåle); når retten er ”sluppet op” (Jens Evald, ”At tænke juridisk”).
* = Dog blev store dele af datidens skatteretlige bestemmelser og forvaltnings- samt politiretlige bestemmelser udeladt i DL.
Lov (eller retskilde) skal også fortolkes (Bo v. Eyben: ”Juridisk Ordbog”).
Lovfortolkningsmetoder (se bogen ”Lovfortolkning i Højesteret”):
Ordlyd Formålsfortolkning
Subjektiv = fortolkning med støtte i forarbejder Sammenhæng ml. bestemmelser (tydelig i skatteret)
samt:
Analogislutning (udvidet fortolkning) vs. indskrænkende fortolkning
Bred vs. snæver (især Grundlovsfortolkning)
Præciserende fortolkning
EU-konform fortolkning
Dynamisk fortolkning (især EMD)
--
Læsning og fortolkning af lov (el. generelt af retskilde) leder frem mod:
Jus fakta retsfakta subsumption (valg ml. fl. mulige retsfølger)
Der mangler p.t. en lærebog om ”Den retlige subsumption”.
(Ligesom der mangler en ”Danske Lov med kommentarer” til DLs gældende bestemmelser.)
Det er interessant at tænke på: Dansk sædvaneret à Jyske Lov (1241) à Danske Lov (1683)
Alligevel er der ikke blevet skrevet en bog med kommentarer til DLs gældende bestemmelser; ikke engang i 1983, da DL havde 300-års jubilæum.
--
Det følger af to-instans-princippet, at Landsretten kan underkende en af byrettens retsafgørelser.
Så her bliver præjudikatkriterier relevante.
om præjudikatkriterier (se bl.a. bogen ”Domsanalyse”) og ”Jv” vs. Henrik Palmer Olsen: Lærebog i juridisk metode (2. udg. af alle tre bøger)
RetskildeKATEGORIER og retskildetyper
og derunder den enkelte retskilde, hvoraf noget gældende ret udledes.
har hjemmel i
1) PRIVAT RETSDANNELSE Danske Lov (DL) (anno 1683): aftalefrihed
Aftaler, kontrakter (vilkår, betingelser, STD´er) (til dels DL), aftaleloven
Fuldmagter aftaleloven
Fremtidsfuldmagter lov om fremtidsfuldmagter
Testamente(r) arveloven
Selskabs vedtægter selskabsloven
Hovedaftalen ml. DA og LO (nu FH) ?
Overenskomst [nævnt i Storebededagsloven]
Lokalaftale ml. AG og TR ?
Ansættelsesbevis ansættelsesbevisloven
Hævd Danske Lov
(Lands-, Regions-, Kommuneplan, Lokalplan Planloven)
2) LOVGIVNING
Love (Grl over andre love) (husk ofte også lovforarbejder: lovforslag og betænkninger)
Bekendtgørelser med hjemmel i en lov
Cirkulærer over-under-relationen
instrukser over-under-relationen
Anordninger lokale regler, fx i svømmehal, bibliotek o.l.
Servitutter [se Jens Evald, bog: Servitutret]
3) PRAKSIS består især af afgørelser:
Retspraksis = retsafgørelser = Domstolsafgørelser Nævns afgørelser
Forvaltningsafgørelsespraksis Voldgiftsnævns afgørelser
FOU = FOB´s praksis Arbejdsrettens afgørelser
Statspraksis i Folkeret
4) PRINCIPPER
EU-retlige principper
Dommerskabt ret: Nationalt retlige retsgrundsætninger (har Domstol hentet i retstraditionen.)
5) SÆDVANER
Retssædvaner: se def. på lex.dk
Branchekutymer og lign. anvendes til at udfylde aftaler; se KBL § 1 og CISG art. ?.
EU-rettens retsakter: Folkerettens retskilder:
Traktat(er) Konventioner
Forordninger Statspraksis
Direktiver Sædvaner
-----------------
Henstillinger
Vejledninger
----------------------------------- Ovenstående liste er ikke udtømmende. ------------------------------------------------
Principper, praksis og [rets]sædvaner ser ud til at være retskilde-kategorier i stort set alle retsområder.
Sten S-M overvejer:
Rimelig og Rimelighedsbetragtninger (i erstatningsansvarsloven og forsikringsaftaleloven).
Mads Bryde Andersen nævner i bogen Ret og metode:
Afvejning mellem hensyn og modstående hensyn er også en del af juridisk metode, som anvendes, når der ikke er retskilder, der kan anvendes til at afgøre et retligt spørgsmål.
Husk på Justitias vægtskåle.
--
--
Det er omdiskuteret, om jur. litt. udgør en retskildetype.
Lone Hansen: ”Den juridiske metode – en introduktion” skriver klart: nej!
vs.
Den Store Danske E skriver: ja!
i sin bog ”Juridisk metodelære” ta´r Peter Blume (R.I.P) ikke klart stilling til spørgsmålet.
Mangler: (Personligt mangler jeg tre danske valgfag á 10 ECTS her primo februar 2026.)
Forretningsforståelse for jurister (PRI. RET) at google og se Youtube-videoer samt øve talen & sort tingest til at vise næste Dias
kunne de øk. nøgletal, der er på Dias 2
Kommunalret (OFF. RET) Stor bog (Ex Tuto) og lille bog (Djøf Forlag)
Miljøret (OFF. RET) bog på KU jurabog i stedet
2) Politiret (OFF. RET) uddrag af ib Hs bog, Djøf Forlag
Personskadeerstatning ny lille paperback
Udbudsret gl. y-videoer
------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------
Kompendium om flere retsområder Valgfag á 10 ECTS
Arbejdsret og ansættelsesret (funktionærret) (PRI.RET) Djøf Forlag (evt. Karnov Group el. Aspiri) [ejer jeg]
Bankret (PRI. RET) Aspiri: Bankret og investering
Byggeret = Entrepriseret (PRI. RET) Aspiri & My Law Story: y-videoer
Handel med fast ejendom (PRI. RET) kapitel i Bjarke Tinten: Erhvervsjura for de finansielle uddannelser
insolvensret (PRI. RET) Aspiri: konkursret
IP-ret = immaterialret (PRI. RET) Djøf Forlag
it-ret (PRI. RET) Karnov Group (evt. SB Forlag)
Kapitalselskaber (PRI. RET) Karnov Group [ejer jeg]
Kriminologi (OFF. RET) Aspiri
3) Lejeret (PRI. RET) kapitel i Bjarke Tinten og Karnov Group (evt. SB Forlag)
Markedsføringsret (PRI. RET) Kompendium i konkurrence- og markedsføringsret
Medieret (OFF. RET) SB Forlag (Sten S-M: Der er mange retsgrundsætninger.)
Persondataret (?) Aspiri: Persondataret og Persondataforordning
Skilsmisseret (PRI. RET) Djøf Forlag: Familie- og Arveret (evt. SB Forlag: Skilsmisseret)
Straffuldbyrdelse (OFF. RET) ?
1) Sundhedsret (OFF. RET) Aspiri
Udlændingeret (OFF. RET) SB Forlag
------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------
Kompendieforlaget Samfundslitteratur
Kand-udd Skatteret Civilproces (ejer jeg)
------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------
BA: Folkeret (Karnov Group [ejer jeg])
* CISG * 3xret = almene fag
Strafferet og straffeproces [= kriminalret] ** Kreditsikring og civil tvangsfuldbyrdelse
Selskabsret: A/S & ApS & I/S Obligationsret
Forvaltningsret Formueret = aftaleret, køberet & erstatningsret uden for kontrakt
EU-ret Forfatningsret [= Grl-jura]
Juridisk metode [= Domsanalyse & Præjudikat-kriterier & fortolk-metoder] Familie- og Arveret; især * skilsmisseret: 1980´er-Dommene
* = SB Forlag ** = Henrik Kure: Formueret – Kompendium (2. udg.)
Konkursret (Aspiri) samt tings- og kreditorrettigheder (Karnov Group)
systime, 2019: Juraens grundregler (C og B) og Bjarke Tinten
------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------
nu: tidl.:
Kompendieforlaget Samfundslitteratur Aspiri (og endnu tidligere: MANU)
Karnov Group Thomson
Djøf Forlag SB Forlag
--
Det engelske valgfag skal omfatte 10 ECTS: fordel mu. eksamen
EU Karnov Group har udgivet kompendium
Laws of War genbruge noget fra folkeret (Karnov Group [ejer jeg]) jus ad bellum og jus in bello
Antidiscrimination
Værre: skr. eksamen
Drafting Contracts = kontraktkoncipering = at skrive kontrakter
Vidu ankaŭ
[redakti | redakti fonton]- Leĝdona iniciato
- Leĝo de pureco, la plej frua varoleĝo en la mondo
