close

Faktaboks

Richard Robson
Født
4. juni 1937, Glusburn, Storbritannien
BERJAYA
Richard Robson instruerer en studerende på Universitetet i Melbourne den 9. oktober 2025 - dagen efter meddelelsen om, at han modtager årets Nobelpris i kemi.
kemikeren Richard Robson underviser.
Af /Ritzau/Scanpix.

Richard Robson er en engelsk kemiker, der fik Nobelprisen i kemi i 2025 sammen med japaneren Susumu Kitawaga og jordaneren Omar M. Yaghi for udviklingen af en ny form for metal-organiske molekyl-konstruktioner. Disse molekylkonstruktioner eller polymerer indeholder hulrum af en betragtelig størrelse, så gasser og andre kemiske forbindelser let kan flyde igennem dem.

Forskningen bag Nobelprisen

I 1989 kombinerede Richard Robson positivt ladede kobberioner med store firarmede carbonbaserede molekyler. Han opdagede, at der ved denne kombination blev skabt store velordnede molekylære krystaller med utallige hulrum. Denne opdagelse skulle blive begyndelsen på et helt nyt forskningsfelt i kemien.

Uddannelse og karriere

Robson studerede ved Oxford University, hvor han forsvarede sin PhD i 1962. I perioden 1962-1964 arbejdede han som postdoc ved California Institute of Technology, USA, og fra 1964 til 1965 ved Stanford University, USA. I 1966 blev han ansat ved University of Melbourne, Australien.

Læs mere i Lex

Eksterne links

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig