Gibraltar

Gibraltars flag blev indført i 1966 og bygger på Gibraltar bys gamle våben, der blev givet af den spanske kong Ferdinand 2. og dronning Isabella 1. i 1502 og bekræftet af Storbritannien i 1936. Siden begyndelsen af 1980'erne har flaget haft officiel status som Gibraltar bys flag til brug på land. Borgen og nøglen symboliserer fæstningen som nøglen til Middelhavet.

Befolkningen består af gibraltarere (flertal), briter, spaniere og marokkanere. Sproget er engelsk (officielt), spansk og en lokal dialekt, llanito, der er en blanding af primært andalusisk spansk, engelsk og italiensk.

Halvøen er et såkaldt oversøisk britisk territorium. Forsvars- og udenrigspolitikken varetages af Storbritannien, mens der på øvrige områder er udstrakt selvstyre. Den engelske konge udpeger en guvernør som øverste repræsentant til at stå i spidsen for ministerrådet. Den daglige ledelse varetages af en førsteminister. Parlamentet består af i alt 17 medlemmer.

Traditionelt har det maritime område spillet en hovedrolle for Gibraltars økonomi, men nu spiller gaming og finansielle tjenester en helt afgørende økonomisk rolle og skaber næsten halvdelen af BNP. En række af de store bettingselskaber er således hjemmehørende i Gibraltar.

Byen spiller en vigtig global rolle inden for det maritime område. Med åbningen af Suezkanalen i 1869 blev Gibraltars strategiske og handelsmæssige enestående placering underbygget. Havnen i Gibraltar er stadig en af de vigtigste i hele Middelhavet for bunkring, hvilket underbygges af at omkring 60.000 skibe hvert år passerer Gibraltarstrædet. Gibraltar oplever dog en stigende konkurrence fra den spanske by Algeciras, der ligger på den anden side af Gibraltarbugten og er en af verdens travleste havne.

En tredje hovedsektor er turisme, som leverer omkring 10 % af BNP primært i form af endagsturister og krydstogtsanløb.

Endelig er der en del beskæftigelse knyttet til den strategisk meget vigtige placering af den britiske flåde. I århundreder har Gibraltar spillet en vigtig rolle i kontrollen med Middelhavet, og havnen er stadig vigtig for NATO i samspil med den britiske base på Malta.

Samlet set har Gibraltar et af de højeste niveauer for BNP per capita, nemlig 112.000 US$ (2023), hvilket er omkring 50 % højere end i Danmark. Med den høje beskæftigelse og gode økonomi er der et stort behov for arbejdskraft udefra. Omkring 15.000 arbejdstagere krydser dagligt grænsen fra nabobyen La Línea de la Concepción for at arbejde i Gibraltar.

I Gibraltar er møntfoden Gibraltar-pundet (GIP), der har samme værdi som det britiske pund.

Gibraltar er et søgt udflugtsmål for endagsturister. På årsbasis ankommer omkring 12 mio. turister, heraf er en kvart million krydstogtsturister.

Gibraltar by minder om en mindre engelsk provinsby med små butikker og pubber. Gibraltars største attraktion er selve klippen med det tilhørende naturreservat Upper Rock Nature Reserve i godt 400 meters højde, som bl.a. bebos af en koloni af berberaber (makakker) og over 300 fuglearter. Upper Rock Nature Reserve kan nås via små minibusser eller med svævebane.

Af andre attraktioner kan bl.a. nævnes tunnelsystemet og drypstenshulen St. Michael's Cave i klippen, kanonen 100 Tonne Gun fra 1870, der minder om tidligere tiders bevogtning af Gibraltarstrædet, et maurisk borgkompleks samt Europas sydligst beliggende moské.

Området, der i antikken hed Calpe, blev i den antikke mytologi betragtet som den ene af Herakles' to støtter; den anden var Abila (i dag Jebal Musa) i Marokko.

Da araberne 710-711 invaderede Den Iberiske Halvø, fik området navnet Jabal Tariq, 'Tariqs bjerg', efter hærføreren Tariq. Gibraltar var herefter under maurisk herredømme, indtil det i 1462 blev erobret af det kristne Spanien under Reconquistaen. Englænderne besatte Gibraltar i 1704 under Den Spanske Arvefølgekrig, og ved Utrechtfreden i 1713 anerkendtes den britiske besiddelse af området.

Spanien har gjort talrige forsøg på en generobring, alle uden held. I 1969 lukkede general Francisco Franco grænsen og stoppede enhver kommunikation mellem Spanien og Gibraltar; en folkeafstemning i 1967 havde givet et overvældende flertal for fortsat tilhørsforhold til Storbritannien. I 1985 blev alle grænserestriktioner ophævet, og i 1993 genoptog Spanien og Storbritannien forhandlingerne om området.

I 2002 foreslog Storbritannien at dele suveræniteten over Gibraltar med Spanien. Forslaget mødte dog stor modstand fra befolkningen og blev opgivet.

Efter Brexits ikrafttræden i januar 2020 ophørte Gibraltar med at være en del af EU sammen med Storbritannien. Gibraltar havde dog aldrig været en del af Schengenaftalen med fri bevægelighed for personer, men havde været en del af det indre marked.

Brexit-aftalen betød en markant udfordring for både Gibraltar og det omkringliggende spanske område, hvor den skærpede grænsekontrol har betydet lange daglige ventetider.

Efter langvarige forhandlinger mellem Storbritannien og EU/Spanien lykkedes det i 2025 at opnå et gennembrud. Fra 15. juli 2026 er der i det store hele fri bevægelighed. Samtidig bliver den britiske suverænitet opretholdt, herunder den militære tilstedeværelse og strategiske overvågningsfaciliteter ved strædet.

I henhold til den nye aftale bliver Gibraltar integreret i Schengenområdet for personer, selvom der vil være kontroller i lufthavnen og havnen, som administreres i fællesskab af gibraltariske og spanske/EU-myndigheder.

Der er planlagt en toldunion mellem Gibraltar og EU samt harmonisering af indirekte skatter. For eksempel har Gibraltar aftalt at indføre en minimumssalgsskat på 15 % for at tilpasse sig europæiske standarder. Denne aftale kræver stadig parlamentarisk ratifikation i flere lande samt af EU som helhed.

Spanien fortsætter med at kræve suverænitet over området og baserer en del af sin holdning på FN-resolutioner om ikke-selvstyrende områder. Storbritannien understreger på sin side, at aftalerne ikke påvirker dets suverænitet over Gibraltar.

Briterne indrettede Gibraltar som flådebase kort efter erobringen i 1704. Flådebasen befæstede Storbritanniens dominans som sømagt; med Gibraltar havde man ikke bare nøglen til Middelhavet med kontrollen over Gibraltarstrædet. Man havde også en stærk base imellem arvefjenden Frankrigs to store flådehavne, Brest og Toulon, hvorved den franske flåde reelt var delt.

Med Suezkanalens åbning i 1869 blev Middelhavet en hovedrute mellem Europa og Østen. Storbritannien kunne nu fra Gibraltar og den anden stærke Middelhavsbase på Malta beskytte sin egen søfart og kontrollere andre staters søfart på kolonierne i Østen.

Under de to verdenskrige var Gibraltar en meget vigtig base for de allierede. Men som følge af efterkrigstidens afståelse af kolonierne og den kraftige reduktion af den britiske flåde har Gibraltar mistet en del af sin strategiske betydning. Den er dog stadig en vigtig NATO-havn i kraft af overvågning, forsyningsmuligheder samt tilstedeværelse af fregatter og ubåde.

På Gibraltar er der fundet to neandertalkranier.

Fundet af det ene kranium blev offentliggjort i 1848 og er således et af de tidligste fund af fortidsmennesker. Det drejer sig om en ung voksen, sandsynligvis en kvinde, med et hjernerumfang på ca. 1.270 cm³, som menes at have levet under sidste mellemistid (Eem, 130.000-150.000 år før nu).

Det andet kranium blev fundet i 1926 blot 350 m fra det første fundsted. Trods størrelsen på hele 1.400 cm³ stammer det fra et tre- eller fireårigt barn, formodentlig fra begyndelsen af sidste istid.

• Europas lande
• neandertalmennesket
• palæoantropologi
• Gibraltars førsteminister
• Ceuta
• Melilla