EIFOs coverbillede
EIFO

EIFO

Finansielle tjenesteydelser

Copenhagen, Capital Region of Denmark 48.900 følgere

Om os

EIFO er statens nye fond, som giver danske virksomheder én fælles indgang til risikovillig finansiering. Det gælder både for den lille iværksætter, de små og mellemstore virksomheder, der mangler kapital for at kunne udfolde deres fulde potentiale, og for eksportvirksomheden, der skal erobre nye eller usikre markeder. Vi kan være med hele vejen - fra virksomhedens spæde start, gennem høj vækst til rejsen ud på de globale markeder med eksportkautioner og børsnoteringer. Sammen gør vi Danmark rigere på det, der gør en forskel.

Websted
http://www.eifo.dk
Branche
Finansielle tjenesteydelser
Virksomhedsstørrelse
501 – 1.000 medarbejdere
Hovedkvarter
Copenhagen, Capital Region of Denmark
Type
Statslig myndighed
Specialer
Venturekapital, Kaution, Lån, Finansiering, Kaution og Eksportfinansiering

Beliggenheder

  • Primær

    Haifagade 3

    Copenhagen, Capital Region of Denmark 2150, DK

    Se ruten

Medarbejdere hos EIFO

Opdateringer

  • De bedste beslutninger træffes sjældent alene! I EIFO arbejder vi med alt fra kvanteteknologi og forsvarsinvesteringer til startups og grøn omstilling. Det er dét, mange kender os for. Men bag en stærk forretning står også stærke mennesker og funktioner, der får det hele til at hænge sammen. Et godt eksempel er vores Head of People & Culture Development, Natalia Rogaczewska. Natalia er vokset op mellem flere kulturer – født i Australien, med polske rødder og opvokset i Danmark. Hendes oplevelser af ikke altid at passe ind i snorlige kasser har formet hendes ledelsessyn og vist hende, hvor meget styrke der ligger i forskellige perspektiver. “Jeg opdagede hurtigt, at der ofte var større muligheder i at skabe nye normer end i at passe ind i eksisterende”, fortæller Natalia. Lige netop dét er kernen i hendes rolle i People & Culture Development, hvor hun er med til at udvikle de strukturer, rammer og ledelsespraksisser, der understøtter vores virke og vores medarbejdere. For Natalia handler mangfoldighed ikke bare om signalværdi – men om kvaliteten af de beslutninger, vi træffer. Når forskellige fagligheder, erfaringer og syn på verden mødes, bliver vi skarpere. Og bedre rustet til at omsætte ambitioner til handling!

    • Der er ingen alternativ tekst for dette billede
    • Der er ingen alternativ tekst for dette billede
    • Der er ingen alternativ tekst for dette billede
    • Der er ingen alternativ tekst for dette billede
    • Der er ingen alternativ tekst for dette billede
  • Se organisationssiden for EIFO

    48.900 følgere

    Uvedkommende ingen adgang! Cyberangreb fylder meget – men truslen stopper ikke ved tastaturet. I sektorer som energi, tele og luftfart handler sikkerhed også om, hvem der får fysisk adgang til systemer og anlæg. Men hvordan forhindrer man uvedkommende i at komme ind? Den danske startup P-Secure har udviklet en europæisk platform, der gør det muligt at gennemføre baggrundstjek af medarbejdere i stor skala – uden at outsource kritiske processer og i fuld overensstemmelse med europæisk lovgivning. Med et team med baggrund i PET, politiet og forsvaret er ambitionen klar: at styrke sikkerheden i Europas samfundskritiske sektorer. EIFO, Ugly Duckling Ventures og Final Frontier har investeret i P-Secure, og på mindre end et år er der sket en stærk kommerciel udvikling i virksomheden, hvor en ny platform er udviklet og særligt kundebasen er vokset. For at styrke den europæiske ekspansion skyder de eksisterende investorer sammen med erhvervsmanden og stifteren af Systematic, Michael Holm, nu yderligere kapital ind i virksomheden, hvilket bringer den samlede seed-runde op på 33,5 mio. kr. "For EIFO er det vigtigt at understøtte udviklingen af en virksomhed, der effektivt adresserer en voksende sikkerhedsudfordring for både myndigheder, samfundskritiske virksomheder og organisationer. Med vores opfølgende investering bidrager vi til, at P-Secure kan blive en dansk, europæisk frontløber," siger Sara Sande, der er Partner og vores Head of Direct Thematic Venture. Founders: Lars Andreasen, Thomas Julian Gravers, Nicklas Bo Løwe og Glenn Jensen. Bestyrelse: Simon Øelund, Andreas Green Rasmussen og Niels Vejrup Carlsen.

    • Der er ingen alternativ tekst for dette billede
  • Lokal købmand på en ny måde! I sidste uge kunne Egense i Nordjylland slå dørene op til en helt ny hybridbutik i samarbejde med Købmanden24/7. Butikskonceptet kombinerer delvis bemanding, teknologi og foreningsliv, så borgerne nemmere kan handle dagligvarer, der er sammensat efter lokale behov. Mange lokalsamfund står i dag uden en butik – ikke fordi behovet er forsvundet, men fordi den traditionelle købmandsmodel ikke længere hænger sammen. Med hybride butikker, lokal opbakning og nye finansieringsformer opstår der nu alternative veje. Vi er med til at finansiere købmanden, der er et godt eksempel på, hvordan nye modeller kan løse kan gamle problematikker. Hos EIFO arbejder vi for at gøre den type løsninger mulige. Det kræver risikovillig kapital at føre nye forretningsmodeller ud i livet – også de lidt mindre. Stort tillykke til Egense og alle involverede.

    • Der er ingen alternativ tekst for dette billede
  • Vi investerer i næste generation af danske tech-startups! Vi er stolte af at investere 50 mio. kr. i The Nest Fund II – en helt ny venturefond fra Ugly Duckling Ventures 🦆 Med vores investering når fonden en samlet størrelse på over 260 mio. kr., som skal gå til tidlige teknologivirksomheder i Norden – med et klart fokus på Danmark. Investeringen er endnu et vigtigt skridt i vores arbejde for at styrke det danske iværksætter- og ventureøkosystem, særligt i de allerførste faser, hvor adgang til risikovillig kapital kan være altafgørende. Fonden investerer i pre-seed og seed startups inden for bl.a. Medtech, Resilience Tech og Business Services og har en tydelig ambition om, at størstedelen af kapitalen skal investeres i danske virksomheder. Samarbejdet med Ugly Duckling Ventures er en del af vores langsigtede ambition om at skabe vækst, innovation og stærke virksomheder i Danmark!

    • a group of people posing for the camera
  • Et kæmpestort tillykke til vores kolleger, som netop har taget næste skridt i deres karriere her i EIFO! ☀️ I EIFO prioriterer vi et arbejdsliv, hvor talent og engagement kan udfolde sig over tid. Hvor man kan vokse, prøve kræfter med nye opgaver og forme sin karriere i takt med ambitioner og livsfaser. Vores talenter og deres udvikling er en vigtig del af den måde, vi bygger en stærk og bæredygtig organisation på. Tak for den store indsats – og tillykke med jeres nye roller: Frederik Ginsborg Bruhn Hans Christian Thiesen Jeppe Maagaard Holm Line Støving Mette Damgaard Hansen Anna Lynge Nielsen Freia Friis Kristian Haarsted Marianne Ahm Jensen Rasmus Hemmingsen Rune Damkjær Jørgensen Anna Katrine Granzow Aurélie Søgaard-Christensen Gishok Govinthasamy María Jiménez Mikkel Holm Harritshøj Sara Færch Hansen Gustav Gericke Martin Nørr Rasmus Borup Beck-Larsen Pia Stene Christian Lundberg Hamza Khan Lars Ulrich Jensen

    • Der er ingen alternativ tekst for dette billede
    • Der er ingen alternativ tekst for dette billede
    • Der er ingen alternativ tekst for dette billede
  • Danske GoMore overhaler amerikansk konkurrent indenom 🚗 Delebilstjenesten GoMore opkøber Getarounds europæiske forretning – og bliver dermed markedsleder i Europa! Opkøbet er finansieret med et vækstlån fra EIFO og sikrer samtidig, at GoMore fastholder sit hovedsæde i Danmark. Hos EIFO har vi fulgt GoMore siden 2015. Derfor er vi stolte af at kunne bidrage til en udvikling, hvor en dansk mobilitetsvirksomhed går forrest, skaber kritisk masse i Europa og samtidig fastholder arbejdspladser og viden i Danmark. Med opkøbet er GoMore nu til stede i 11 europæiske lande og bliver Europas største peer-to-peer bildelingsplatform med millioner af brugere og biler på tværs af markeder! 👇 Læs mere om opkøbet, og hvordan EIFO støtter danske scaleups i kommentarfeltet.

    • a person standing in front of a car
  • Se organisationssiden for EIFO

    48.900 følgere

    Vores talspersoner er klar til Folkemødet! 🌞 Vi sender igen et stærkt hold af eksperter afsted til Solskinsøen, hvor de skal bidrage med viden og perspektiver på nogle af tidens vigtigste erhvervs- og samfundsdagsordener. Vores EIFO-folk er klare til at tale om alt fra: 👉 Grøn omstilling, Power-to-X og nye energiteknologier 👉 Forsvar, sikkerhed og teknologisk suverænitet 👉 AI, kvanteteknologi og andre innovative teknologier 👉 Vækst, iværksætteri og risikovillig kapital 👉 Internationalisering og eksporteventyr ... og meget, meget mere! Vil I have stærke faglige stemmer på scenen under Folkemødet? Så tag endelig fat i os på mdf@eifo.dk. Peter Boeskov, Patrick Gjelstrup Rosenquist, Signe Thustrup Kreiner, Louise Hulvej, Sara Sande, Anders Thorup-Jensen, Mads Lacoppidan

  • Der findes ingen manual eller nemme løsninger, når det gælder finansiering i komplekse markeder – og det er lige netop dér, vores kollega Claus Albjerg arbejder. Claus hjælper danske virksomheder i forsvars- og sikkerhedsmarkedet med at omsætte potentiale til reel finansiering. Et marked med høj risiko, stor usikkerhed og få standardløsninger. “Forsvarsområdet er ikke et sted, hvor tingene kommer af sig selv. Det kræver et langt sejt træk – både for virksomhederne og for os,” siger Claus. Claus kommer fra bankverdenen, hvor han har mange års erfaring med kredit, risiko og forretningsmodeller. Det bruger han i dag, når han hjælper SMV’er med at finde de helt rigtige løsninger sammen med banker og samarbejdspartnere. En stor del af arbejdet handler om relationer og dialog. Om at forstå virksomhedernes konkrete situation, vurdere risici og samle løsninger, der ofte går på tværs af lån, garantier, investeringer og eksportfinansiering. Sjældent er én løsning nok – netop derfor kræver det både skarp forretningsforståelse og vedholdenhed at navigere komplekse finansieringsbehov sammen med virksomheder og banker. Når finansiering lykkes i dette felt, handler det ikke kun om forretning. Det handler om at styrke virksomheders mulighed for at vokse og skabe værdi for Danmark. “Det, der driver mig, er, at det her faktisk betyder noget. Det handler om Danmarks sikkerhed og robusthed – og om at hjælpe virksomheder med at komme derhen, hvor de kan gøre en reel forskel,” siger Claus. Den måde at arbejde på kendetegner ikke kun Claus’ rolle – det er sådan, vi arbejder i EIFO!

    • a man wearing a suit and sun glasses
  • Hvordan bliver idéer til vækst? I vores podcastserie, De gør Danmark rigere, sætter vi fokus på iværksættere og virksomheder, der skaber vækst og udvikling i Danmark. Sammen med virksomhedsledere dykker vi ned i, hvordan modige idéer er blevet til konkrete løsninger og nye virksomheder. Hør, hvordan: 🧵 startupen Rodinia Generation udvikler robotbaseret on-demand tøjproduktion. 🦿 Levitate hjælper mennesker tilbage til et aktivt liv med innovative og mere tilgængelige benproteser. 🤖 dronevirksomheden Quadsat er vokset til en central aktør i forsvarsindustrien. 🎧 Lyt med, og kom tæt på danske vækstvirksomheder: https://brnw.ch/21x1GgA

  • Hvad har Læsø, Struer og Køge til fælles? De er de tre kommuner med størst vækst af nystiftede virksomheder pr. indbygger! Efter flere år med tilbagegang viser dansk iværksætteri igen tegn på vækst. Ifølge vores nye iværksætteranalyse blev der i 2025 registreret hele 37.668 nye virksomheder – en 9% stigning i forhold til sidste år. “Det er rigtig positivt at se, at antallet af nye virksomheder igen stiger efter flere år med tilbagegang. 2025 kan vise sig at markere et vendepunkt for iværksætteraktiviteten,” siger Lars Horsholt Jensen, Managing Director for Startup & Innovation. Der er fremgang i alle landets regioner, men væksten er størst i Region Hovedstaden, hvor særligt rådgivningsvirksomheder dominerer markedet. Langt flere af de nystiftede virksomheder var i år anpartsselskaber, og de udgør nu næsten halvdelen af alle nyregistreringer. “Udviklingen peger på, at flere iværksættere vælger selskabsform med begrænset hæftelse. Det kan blandt andet hænge sammen med det lavere kapitalkrav til anpartsselskaber, som blev indført med iværksætterpakken,” forklarer Lars Horsholt Jensen. Dyk ned i analysen her: https://brnw.ch/21x1BXS

    • Der er ingen alternativ tekst for dette billede

Tilsvarende sider