Luc Besson, f. 1959, fransk filminstruktør, der repræsenterede postmodernismen i fransk film i 1980'erne sammen med Jean-Jacques Beineix og Leos Carax. Besson debuterede 1983 med den stiliserede, ordløse sort-hvide fremtidsfilm Le dernier combat (Den sidste kamp) og fik sit internationale gennembrud med den romantiske og musikalske undergrundsactionfilm Subway (1985). Regulære actionfilm var også Nikita (1990), som Hollywood genindspillede, og Leon (1994), hvis handling var flyttet til New York. I Le grand bleu (1988, The Big Blue) og Atlantis (1992) hengav Besson sig til sin passion for havets underverden. Efter det humoristiske og actionfyldte science fiction-eventyr The Fifth Element (1997, Det femte element) lavede Besson den stort anlagte The Messenger: The Story of Joan of Arc (1999, Jeanne d'Arc). Siden har han produceret og skrevet manuskript til en lang række film, bl.a. actionkomedien Taxi (1998) og dens to efterfølgere (2000, 2003) samt instrueret den sort-hvide Paris-fantasi Angel-A (2005). Det unge publikum har været begejstret for hans film, mens mange kritikere har været mere forbeholdne over for, hvad de har betegnet som tom æstetik.
Det sker
Første skoledag
Mandag den 10. august vender folkeskolens elever tilbage fra sommerferie. Det er samtidig første skoledag for flere end 60.000 nye elever i børneklassen.
Tiger
En sibirisk tiger, også kendt som amurtiger, er blevet udsat i Kasakhstan. Tigeren har hidtil været uddød i landet i 70 år, men Kasakhstan ønsker at genetablere arten.
Ceuta
Folketinget er den 12. august hasteindkaldt til debat om migrationsbølgen, der ramte den spanske enklave Ceuta i Marokko den 30. juli.

Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.