Vibices er punktformede blødninger, der kan ses i ligpletter. Vibices opstår efter døden og er således postmortale forandringer, der ikke må forveksles med petekkiale blødninger, som ses ved kvælning, eller med Tardieus pletter. Vibices er almindeligvis lidt større end petekkier, og de vil alene ved deres placering med stor sikkerhed kunne skelnes fra petekkier.
Faktaboks
- Etymologi
- Ordet kommer fra latin vibix 'mærke eller stribe efter slag', bruges altid i flertalsformen vibices

Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.