Varsel, forestilling om, at man vågen eller i drømme kan opleve noget, der sker samtidig langt borte, fx et dødsfald, eller som først vil finde sted i fremtiden. Den sjette sans eller synskhed (se clairvoyance) er ikke forbeholdt mennesker; i folketroen synes også dyr at have denne evne. Syner og varsler er spontane oplevelser og lader sig derfor ikke underkaste videnskabelig kontrol. En del lader sig forklare som efterrationaliseringer, hvor en hændelse opfattes som tegn på en anden hændelse, fx hvis et ur går i stå samtidig med et dødsfald. Andre syn er så mærkværdige og vidnefaste, at de ikke lader sig afvise, men må betegnes som uforklarlige for en kausalitetsbestemt, kontinuerlig tidsopfattelse. Se også augurer, divination, fremsyn, spådom.
Det sker
Kaffeklub
Kaffeklubber er de uofficielle grupper, socialdemokratiske folketingspolitikere organiserer sig i. De har betydning for partiets interne hierarki, og hvem der får tildelt minister- og udvalgsposter.
8 skarpe om Grundloven
Quiz | 5. juni er grundlovsdag. Hvor meget ved du om Danmarks Riges Grundlov?
French Open
Denne weekend spilles finalerne i French Open, også kaldet Roland-Garros. Turneringen er en af de fire grand slam-turneringer sammen med Australian Open, Wimbledon og US Open – og den eneste, der spilles på grus.

Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.