puma

Pumaen hører hjemme i kattefamilien (Felidae) og rovdyrordenen (Carnivora). Den placeres i underfamilien Felinae, som bl.a. omfatter de små katte, men ikke de store katte i slægten Panthera, dvs. løve, tiger, jaguar, leopard og sneleopard.

Den tilhører en udviklingsgren, som kaldes for pumalinjen, og også rummer jaguarundi og gepard. Dens nærmeste slægtning er den lille jaguarundi.

Læs nærmere om kattenes taksonomi i kattefamilien.

Pumaen vejer 30-120 kg. Den har en hoved-og-kropslængde på 86-155 cm og en halelængde på 60-97 cm. Hannerne bliver typisk 40-60 % tungere end hunnerne. Der er stor forskel i størrelsen på pumaer i forskellige dele af dens udbredelsesområde. Således vejer pumaer i det sydlige Chile og Canada dobbelt så meget som pumaer fra i Syd- og Mellemamerikas troper.

Den er en stor, slank kat med en lang hale, lange ben og store poter. Kraniet er rundt som hos de små katte og ikke aflangt som hos slægten Panthera. Ørerne er forholdsvis små og runde og har ikke hvide pletter på bagsiden. Den nøgne snudespids er lyserød, pelsen rundt om munden er hvid, og øjnene er gyldne eller gråbrune.

Pumaen har de relativt længste bagben af alle kattearter, hvilket giver den en fænomenal springkraft. Ifølge visse kilder kan den springe op til 12 meter langt, hvilket blandt pattedyr kun matches af sneleoparden. Man har observeret en puma springe 3,6 meter op i et træ med en hjort i munden.

Voksne pumaer er ensfarvede. Pelsfarven kan dog variere meget, fra sølvgrå til gulbrun, rødbrun eller mørkebrun. Selv søskende fra samme kuld kan have vidt forskellig farve. Sorte (melanistiske) pumaer forekommer også. I troperne har pumaer kort pels, mens pumaer i koldere områder har en tykkere pels, især om vinteren.

Pumaen er vidt udbredt i Nord-, Mellem- og Sydamerika. Den har den største udbredelse af alle landpattedyr i den vestlige hemisfære og den største nord-syd-udbredelse af alle verdens landpattedyr. Den er udbredt fra Canada i nord til Patagonien og det sydligste Chile i syd, hvilket er længere sydpå end nogen anden katteart. I Canada findes der med sikkerhed bestande i British Columbia, Alberta og Saskatchewan; arten er også registreret længere nordpå i Yukon, men om der kun er tale om strejfende individer (pumaer kan sprede sig over 1000 km), eller om der er tale om en decideret ynglebestand, vides ikke. Tidligere var pumaen udbredt fra Nordamerikas vestkyst til østkyst, men den blev udryddet i hele den østlige halvdel af kontinentet inden for 200 år efter den europæiske kolonisering; den eneste undtagelse er en lille bestand i Florida, den såkaldte Florida panther 'Florida-panter'.

Få dyr kan findes i så mange forskellige naturtyper som pumaen. Den kan leve i alle skovtyper, fra tropisk regnskov (fx Amazonas) til tempereret nåleskov, ligesom den forekommer i vådområder (fx Pantanal og Los Llanos), savanne (fx den brasilianske cerrado), tornet kratskov (fx Chacoen), patagonsk busksteppe, ørken (fx Mojave-, Sonora- og Chihuahuaørkenerne) og bjerge (fx Rocky Mountains og Andesbjergene). Den er registreret i op til 5.800 meters højde, hvilket blandt rovdyr kun overgås af sneleoparden.

I troperne og i Nordamerikas ørkener kan pumaen udsættes for temperaturer over 40 °C. I de tempererede dele af udbredelsesområdet, fx i Canada og Patagonien, kan den store kat opleve vintre med snefald og temperaturer på under -20 °C.

Pumaen er en ren kødæder og kan nedlægge bytte, som i størrelse varierer fra insekter til elge. Den dog er specialiseret i at jage hovdyr som hjorte, gaffelbukke, tykhornsfår, guanacoer og navlesvin. Hvis muligheden byder sig, kan pumaen også nedlægge mange andre slags pattedyr, heriblandt bævere, bæltedyr, harer, kaniner, pikaer, kapivarer, agutier, træpindsvin, opossummer, mindre rovdyr som vaskebjørne, prærieulve, rødlosser, stinkdyr og forvildede tamsvin. Af og til tager den også husdyr som får, geder og kvæg.

I Nordamerika består 60-80 % af pumaens kost af hjorte, mens guanacoer dominerer føden i Patagonien. I Florida kan pumaen tage alligatorer, mens nanduer kan være vigtigt byttedyr i Patagonien. I områder, hvor pumaen overlapper med jaguaren, lader den til at fokusere på mindre og mellemstore byttedyr, så konkurrencen med den større og dominerende jaguar mindskes .

Typisk for katte er pumaens foretrukne jagtmetode tålmodigt at snige sig ind på et byttedyr og først sætte sprinten ind, når den er helt tæt på.

De fleste steder er pumaen hovedsagelig aktiv om natten og i skumringen, og med undtagelse af hunner med unger lever den alene. Den er territorial og har leveområder, som i størrelse kan variere fra omkring 25-1.000 km². Størrelsen af leveområder afhænger i høj grad af mængden af byttedyr. Hannernes leveområder er typisk dobbelt så store som hunnernes og overlapper med flere hunners områder.

Et omdrejningspunkt for pumaernes kommunikation med hinanden er såkaldte skrab, hvor de skraber i jorden med bagpoterne og danner en lille forhøjning, som de kan urinere eller defækere på. Disse skrab bliver ofte opsøgt af flere individer og fungerer i praksis som en slags fælles ”opslagstavler”, hvor pumaer kan tjekke, om der er duftbeskeder fra andre individer og selv efterlade en besked. Det er især de territoriehævdende hanner, som efterlader duftsignaler i fællesskrabene, mens hunnerne i højere grad udnytter dem til at holde sig orienteret om hannerne i området.

Pumaen er sædvanligvis meget sky over for mennesker og ses yderst sjældent. En bemærkelsesværdig undtagelse er Torres del Paine-området i det sydlige Chile, hvor pumaer er blevet vænnet til turister og fotografer, så det er muligt at opleve dem på tæt hold.

Hunnerne går drægtige i 88-96 dage. De får 1-5 killinger pr. kuld, typisk 2-3. Ved fødslen vejer killingerne ca. 0,6 kg. Killingerne har sorte pletter og blå øjne. Øjnene åbnes dog først efter 1-2 uger. Killingerne er plettede, men mister pletterne efter 9-12 måneder. De bliver med hunnen i op til to år. De unge hunner etablerer oftest et leveområde op ad hunnens, mens de unge hanner spreder sig længere bort.

Pumaen kan blive op til 20 år gammel i fangenskab, men bliver nok sjældent mere end 12 år gammel i naturen.

• kattefamilien
• rovdyr