close

Pigmentering er forekomst af farvestof (pigment) i huden. Det naturligt forekommende brune farvestof i huden er melanin. Mørk hud har meget melanin, lys hud har lidt melanin.

I sjældne tilfælde kan huden også farves af visse lægemidler (minocyclin – et antibiotikum i gruppen tetracykliner, chlorpromazin) eller blive gråfarvet på grund af sølvforgiftning (argyri). Ved tatovering deponeres pigment af forskellige farver med vilje. Tatovering kan også ske utilsigtet, ved at sten- eller asfaltpartikler bliver liggende i huden efter et skrab, der ikke er blevet renset godt nok.

Læs mere i Lex

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig