En pc er en computer beregnet til at bruges af én person ad gangen (modsat fx en server) og oprindelig beregnet til at køre relativt enkle programmer (fx tekstbehandlings- og regnearksprogrammer). Nyere pc'er er som regel i stand til at afvikle mere krævende programmer til billedbehandling, kunstig intelligens og spil. Denne udvikling mod stadig kraftigere pc'er har gjort grænsen mellem disse og de større arbejdsstationer flydende.
Faktaboks
- Også kendt som
-
personlig computer
En pc kan enten være en stationær computer med separat tastatur og skærm eller en bærbar computer, hvor alle dele er integreret.
Til løsning af mindre krævende opgaver og mange former for underholdning er pc’en i dag i vidt omfang afløst af mobiltelefoner eller tablets.

Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.