Panegyrik, (af gr. panegyrikos 'som hører til folkefesten', af pan-, se pan(to)-, og agyris 'forsamling'), i moderne sprogbrug måder at skrive og tale på, som er ukritisk forherligende. Oprindelig anvendtes panegyrik som betegnelse for taler holdt ved folkeforsamlinger og fællesgræske fester, fx de olympiske, og senere for lovtaler (enkomier) i almindelighed, også i skriftlig form. Bevaret er taler af Gorgias, Lysias og især Isokrates. Hos romerne var den da etablerede genre først knyttet til begravelser (laudationes), senere brugtes den især om (lov)taler til kejserne. Heraf er en samling på 12 bevaret under titlen Panegyrici Latini begyndende med Plinius d.y.s tale til Trajan; de øvrige er fra 200-300-t. e.Kr.