myter

Dobbeltheden kan gøre det svært at skelne, for hvad har man i tankerne, når man taler om myter? Som regel er konteksten afslørende, men det kan være hensigtsmæssigt at italesætte rygter, skrøner og falske overbevisninger ved hjælp af andre ord.

En måde at skelne på er, at en myte, i betydningen ’mytologisk fortælling’, ofte er meget gammel, den udspiller sig på et ubestemt tidspunkt for længe siden, og handlingen har tit konsekvenser for hele verden, menneskeheden eller kosmos. En myte i betydningen ’røverhistorie’ har primært konsekvenser for hovedpersonen, og den kan nogle gange tidsfæstes til et bestemt århundrede eller årti. Den spiller ofte på frygt, fordomme og farlige ting. De mest skræmmende og mest ulækre er gerne de mest sejlivede.

Denne dobbelte brug af ordet ’myte’ kan skyldes, at både mytologiske fortællinger og røverhistorier er usaglige i naturvidenskabelig forstand. Der er intet faktuelt hold i, at torden forårsages af guden Tor, eller at det græske bjerg Olympos er beboet af de tolv olympiske guder i græsk mytologi. Der kan imidlertid ligge psykologiske, kulturelle eller poetiske sandheder i mytologiske fortællinger. Men analyserer man dem ud fra naturvidenskabelige kriterier, falder de fra hinanden og fremstår som utilstrækkelige forklaringer. Tilsvarende kan røverhistorier afvises som usaglige.

• mytologi