lame duck

BERJAYA — *The Post-Season Parade.* I satiretegneren Clifford K. Berrymans streg ses de mange kongresmedlemmer, der efter valget må halte tilbage til capitolbygningen, hvor Kongressen har til huse. Tegningen er fra 1915, hvor perioden som *lame duck* var på hele fire måneder.

Sæson for halte ænder

Af Clifford K. Berryman (1869-1949)/U.S. National Archives .

Licens: CC BY NC SA 4.0

En lame duck er i amerikansk politik en siddende politiker, hvis efterfølger allerede er blevet valgt. Særligt bruges lame duck om den siddende præsident i perioden fra valgdagen den første tirsdag i november til indsættelsen af den nye præsident den 20. januar. På grund af den begrænsede tid, der er tilbage i embedet, har præsidenten mindre mulighed for at handle troværdigt – og mindre indflydelse på den politik, der føres.

Faktaboks

Etymologi: Lame duck betyder 'halt and' - en and, der ikke kan flyve.

Samtidig kan en lame duck-politiker være mere fri til at træffe beslutninger uden frygt for konsekvenser. Som afgående præsident er det fx muligt at udstede flere benådninger, end ellers. For eksempel underskrev Bill Clinton hele 140 benådninger i sin sidste tid som præsident.

Begrebet lame duck bruges også om amerikanske præsidenter, hvis parti ikke har flertal i Kongressen, hvilket kan gøre det meget svært at gennemføre politiske beslutninger.

Udtrykkets oprindelse

Direkte oversat betyder lame duck 'en halt and', altså en and med et skadet ben, der ikke længere kan lette og få luft under vingerne. Det tidligst kendte eksempel på brug af udtrykket ses hos den britiske politiker og forfatter Horace Walpole, der i 1761 beskrev en børsmægler, der ikke kunne betale sin gæld af, som en lame duck.

I USA bliver udtrykket fra 1860'erne brugt til at beskrive handlingslammede politikere.

Den amerikanske præsident som en lame duck

Det er især i valgsystemer som det amerikanske, hvor der er en længere periode fra valg til indsættelse, der skaber lame duck-politikere. Særligt den amerikanske præsident er blevet beskrevet som uden indflydelse og troværdighed, når først deres efterfølger er blevet valgt i november, mens indsættelsesceremonien først i dag finder sted i januar året efter. Der er flere eksempler på, at denne periode har været et problem for amerikansk politik.

Buchanan gjorde ikke noget for at stoppe borgerkrigen

Efter at Abraham Lincoln blev valgt til præsident i november 1860, trådte i alt syv delstater ud af Unionen, før Lincoln overhovedet var blevet indsat i embedet i marts 1861. Yderligere fire delstater sluttede sig til Amerikas Konfødererede Stater, der nåede at blive etableret, inden Lincolns indsættelse.

Denne secession, der ses som indledningen på Den Amerikanske Borgerkrig (1861-1865), mente siddende præsident James Buchanan ikke, at han var i stand til at gøre noget. Et oplagt modtræk havde været at nedkæmpe oprøret ved at indsætte flere føderale soldater i de sydlige delstater, men Buchanan fandt, at der ikke var belæg for det i USA's forfatning.

Depressionen blev dybere i USA pga. lame duck-periode

I 1932 tabte den siddende præsident Herbert Hoover stort til sin efterfølger Franklin D. Roosevelt. Men Hoover var ikke klar til at ændre sin økonomiske politik på trods af, at Den Store Depression kun blev værre og værre i perioden efter valget. Roosevelt ønskede heller ikke at sættes i forbindelse med Hoovers politiske administration og dens manglende håndtering af den økonomiske krise. Derfor anses overgangsperioden mellem disse to præsidenter og deres administrationer, som en af de værste i USA's historie og som en af årsagerne til, at der blev taget et opgør med lame duck-perioden i amerikansk politik.

Den 20. forfatningstilføjelse/'The Lame Duck Amendment'

Den tyvende forfatningstilføjelse til den amerikanske forfatning er blevet kendt som 'The Lame Duck Amendment'. Den blev officielt vedtaget og ratificeret i 1933.

Perioden som lame duck forkortes

Før The Lame Duck Amendment sad medlemmer af Kongressen samt USA's præsident og vicepræsident indtil den 4. marts, omkring fire måneder efter valgdagen havde fundet sted. Derfor sad mange politikere som lame ducks.

Med den tyvende forfatningstilføjelse blev perioden forkortet; således at medlemmer af Kongressen stopper i embedet den 3. januar, mens præsidenten og vicepræsidenten stopper i embedet den 20. januar.

Indsættelsen flyttes til januar

På grund af denne ændring, blev Franklin D. Roosevelt den første amerikanske præsident til at holde en indsættelsesceremoni i januar, som fandt sted i 1937, da han begyndte sin anden periode som præsident.

Hvis den nyvalgte præsident dør

Forfatningstilføjelsen betyder også, at hvis den nyvalgte præsident dør før indsættelsesceremonien, vil det være den nyvalgte vicepræsident, der indsættes i stedet.

Læs mere i Lex

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

Fagansvarlig for Politisk retorik, system og valgkamp i USA

Mark Albert Herron

ph.d.