close
BERJAYA
Hyperparathyreoidisme er en forøget dannelse af parathyreoideahormon (PTH) i én eller flere af de 4 biskjoldbruskkirtler, som ligger på bagsiden af skjoldbruskkirtlen på halsen.
/Created with Biorender.com.

Hyperparathyreoidisme er forøget dannelse af parathyreoideahormon (PTH) i én eller flere af de 4 biskjoldbruskkirtler, som ligger på bagsiden af skjoldbruskkirtlen på halsen.

Faktaboks

Etymologi
Ordet hyperparathyreoidisme kommer af hyper- og para- og græsk thyroidea afledt af thyreos 'skjold' og -isme.

PTH er et calciummobiliserende hormon og bidrager således til, at blodets kalkkoncentration øges. Under normale forhold vil en øget koncentration af calcium i blodet reducere dannelsen af PTH. Ved hyperparathyreoidisme opdeles sygdommen i primær, sekundær eller tertiær hyperparathyreoidisme afhængig af den samtidige blodkoncentration af calcium.

Primær hyperparathyreoidisme

Primær hyperparathyreoidisme skyldes, at en eller flere af biskjoldbruskkirtlerne danner for meget PTH som følge af, at der er dannet en hormonproducerende tumor (adenom) i kirtlen. Herved opstår der en forhøjet koncentration i blodet af calcium og PTH (hyperparathyreoid hypercalcæmi). Diagnosen stilles i første omgang ved fund af forhøjet calcium i blodet og bekræftes ved fund af forhøjet PTH.

I de fleste tilfælde skyldes sygdommen øget sekretion fra en enkelt godartet knude, i 15% øget sekretion fra flere kirtler og meget sjældent en øget sekretion pga. parathyreoideakræft. Sygdommen er tre til fire gange hyppigere hos kvinder end hos mænd. Årsagen er ukendt. I sjældne tilfælde er den arvelig.

Symptomer

Symptomerne skyldes det øgede calciumindhold i blodet og PTH's påvirkning af knogler og nyre. Ca. 85% af personer med hyperparathyreoidisme har ingen symptomer, og sygdommen opdages ved en tilfældig blodprøvetagning. Ved lettere forhøjelse føler personen sig svag, træt, deprimeret, og at personligheden er ændret. Muskelstyrke og koncentrationsevne er nedsat. Der kan endvidere forekomme kvalme, opkastning og forstoppelse. Ved svær forhøjelse af calcium i blodet ses bevidsthedssløring stigende til koma.

Knoglemineraltætheden er ofte nedsat, hvilket fører til knogleskørhed (osteoporose), og i svære tilfælde kan der dannes knoglecyster (osteitis fibrosa cystica). Hos ca. 15% ses nyrepåvirkning med dannelse af nyresten og forkalkninger i nyrerne.

Behandling

Sygdommen behandles med kirurgisk fjernelse af den eller de kirtler, der producerer for meget PTH, hvorved langt de fleste bliver helbredt. I Danmark bliver der årligt opereret ca. 1200 personer for sygdommen.

Sekundær hyperparathyreoidisme

Sekundær hyperparathyreoidisme skyldes, at blodets kalkindhold (initialt) er nedsat, hvilket fører til stimulation af biskjoldbruskkirtlerne med øget dannelse af PTH, hvorved kalkindholdet i blodet bliver (nær)normaliseret. Forekommer bl.a. ved D-vitaminmangel, lavt kalkindtag gennem kosten og ved nyresvigt. Den tilgrundliggende årsag forsøges behandlet.

Tertiær hyperparathyreoidisme

Tertiær hyperparathyreoidisme er kendetegnet ved (ligesom primær hyperparathyreoidisme), at blodets indhold af både calcium og PTH er forhøjet. Sygdommen har ofte udviklet sig hos en person, der gennem længere tid har haft sekundær hyperparathyreoidisme, hvor biskjoldbruskkirtlerne er blevet overstimuleret. Ofte er alle 4 kirtler overaktive. Det behandles ligesom primær hyperparathyreoidisme med bortoperation af de overaktive kirtler.

Læs mere i Lex

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig