close

En groupie er en person, der følger musikere rundt på deres turneer.

Faktaboks

Etymologi

Ordet er afledt af engelsk group 'gruppe'.

Groupierne vil gerne i kontakt med musikerne for at lære dem at kende. Det sker ikke med henblik på seksuel kontakt, men ud fra mange forskellige motiver som fx nysgerrighed vedrørende alle de praktiske forhold ved en koncert, afstivning af selvfølelsen eller for at kunne prale med et bekendtskab. Nogle gange bliver sådanne bekendtskaber også vigtige for musikerne. I modsætning til tidligere bruges udtrykket i 2020'erne ikke nedsættende

Betegnelsen groupie opstod i slutningen af 1960'erne som et slangudtryk for unge piger, der stræbte efter at komme i seng med mere eller mindre kendte rockmusikere. Det var for det meste nedsættende ment og et udtryk for rockkulturens misogyni i 1900-tallet, omend flere af groupierne selv siden har forklaret deres aktiviteter som en insisteren på en egen seksuel lyst.

Læs mere i Lex

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig