close

Gibberelliner er en stor gruppe af strukturelt nærtbeslægtede plantehormoner, hvoraf kun nogle få har biologisk aktivitet.

Faktaboks

Etymologi

Ordet gibberellin kommer af Gibberella (fra det latinske navn på svampen, som hormonet blev isoleret fra) og -in.

Også kendt som

GA

Gibberellin blev første gang isoleret fra en svamp, Gibberella fujikuroi (nu Fusasium fujikuroi), som voksede på ris og fik de inficerede planter til at blive meget høje. Det viste sig, at stoffet bl.a. stimulerer væksten af stængelleddene i intakte planter.

Processer, som reguleres af gibberelliner

Som nævnt ovenfor stimulerer gibberelliner cellers strækningsvækst. De kan bringe mange langdagsplanter til at blomstre under ellers ugunstige betingelser, og de kan fremskynde blomstring i kuldekrævende, toårige planter allerede det første år. Sammen med indoleddikesyre (se auxin) kan gibberelliner inducere blomstring i nåletræer inden et år mod de normale ti år eller mere. De kan også ophæve hvileperioden i frø, knop og knolde (fx græsfrø, birkeknopper og kartoffelknolde).

Gibberelliner anvendes hyppigst under druedyrkning for at øge frugtstørrelsen med op til 60 %, i ølbrygning for at forkorte spiretiden af byg og derved fremme maltningsprocesserne og i havebrug for at inducere partenokarpi, dvs. kerneløse frugter uden forudgående befrugtning, fx i druer, pærer, æbler og citrusarter.

Virkningsmekanisme

Gibberellin bliver syntetiseret i aktivt voksende dele af planten, hvor det bl.a. fremmer frøspiring, blomstring og frugtdannelse. Hormonet har altså hovedsagelig sin virkning i det organ, hvor det dannes. Dette er i modsætning til flere af de andre plantehormoner, fx auxin, der transporteres mellem organer. Gibberellin binder til en proteinreceptor i cellekernen, og komplekset binder derefter til et repressor-protein (se gen, operon). Denne binding fører til at repressor-proteinet nedbrydes, og generne, som det undertrykker (repression), aktiveres.

Læs mere i Lex

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig