Elbas, elektrisk basguitar opfundet af firmaet Fender, hvis Precision-bas fra 1951 blev videreudviklet af bl.a. Gibson, Rickenbacker og Höfner. Den har som regel fire strenge, der svarer til de dybeste på en guitar, dog stemt en oktav under (E', A', D, G). Elbassen har tværgående bånd på gribebrættet (dog findes også båndløse instrumenter), en eller flere pickupper, og den anvender forstærkersystem og evt. effektenheder ligesom elguitaren. Elbassen anslås med højre hånds fingre eller evt. med plekter, og den bruges i stedet for en knipset kontrabas især i pop- og rockmusik, hvor den lægger det rytmiske og harmoniske fundament. Den bruges kun sjældent som melodiinstrument, men det er muligt at spille ganske virtuost på en elbas, hvad der udnyttes som et stiltræk i bl.a. funk.
Det sker
Irans militær
Irans militær affyrede i går missiler mod Israel. Revolutionsgarden varsler, at gårsdagens angreb er det første af flere. Israels militær har svaret tilbage med missilangreb, og krigen i Iran er derfor det seneste døgn eskaleret.
Christian Eriksen
Fodboldspiller Christian Eriksen faldt i går om på banen under en venskabskamp mod Ukraine. Han kunne selv gå fra banen og kom hurtigt på hospital. Siden sit hjertestop på banen i 2021 har Christian Eriksen haft indopereret en hjertestarter, en såkaldt ICD-enhed.
8 skarpe om Grundloven
Quiz | 5. juni er grundlovsdag. Hvor meget ved du om Danmarks Riges Grundlov?

Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.