botulisme

Botulisme er en forgiftning med botulinum-giftstoffet, botox. Botox et af de stærkeste giftstoffer (toksiner), der kendes. Toksinet kan dannes, når bakterien Clostridium botulinum vokser i fødevarer uden adgang til ilt, for eksempel i hjemmelavet henkogt mad eller rakefisk. Forgiftning sker ved indtagelse af toksinholdig mad, som ikke er varmebehandlet ved tilberedning. Tiden fra giftstoffet er indtaget til personen bliver syg (inkubationstiden) er 6-36 timer, oftest 10-12 timer. Botulisme kan behandles med antitoksin og respirator, men sygdommen kan være dødelig.

Faktaboks

Etymologi: Ordet botulisme kommer af latin botulus 'pølse' og endelse -isme i betydningen '-tilstand'.
Også kendt som: pølseforgiftning

Botulinumtoksinet

Giftstoffet produceres af den anaerobe, grampositiv bakterie Clostridium botulinum. Der findes syv forskellige typer af bakterien Clostridium botulinum, A til G, som producerer hvert sit specielle toksin. Disse toksiner har lignende virkning. Det er særligt typerne A, B, E og F, som har forårsaget forgiftning hos mennesker, mens typerne C og D oftere forårsager forgiftninger hos dyr.

Clostridium botulinum er vidt udbredt i naturen, hvor den lever på bunden af søer og havet samt i jord. Bakterien kan findes i tarmkanalen hos fisk, fugle og pattedyr. Bakterien danner sporer, som kan destrueres ved høj varme (for eksempel autoklavering) under produktionen. Toksinet i sig selv nedbrydes ved tilstrækkelig varmebehandling (kogning i nogle minutter).

Optagelse af giftstoffet

Toksinet optages fra tarmen og føres via blodbanen til nervesystemet, hvor det binder sig til nervecellernes perifere ender på overgangen fra nerve til muskel og forhindrer, at nerveimpulser overføres til musklerne. Der opstår således en slap lammelse, bl.a. af åndedrætsmuskulaturen. Sygdommen kan behandles med antitoksin og respirator, men da kun ikke-bundet toksin kan neutraliseres, kan sygdommen være dødelig.

Fødevarebåren botulisme

Toksinet dannes i spore- eller bakterie-forurenede fødevarer, som ikke er tilstrækkelig konserveret. Botulisme opstår oftest efter indtagelse af hjemmelavede madvarer som sild, makrel, leverpostej, svampe og grøntsagsretter, hvor bakterierne er vokset og har dannet toksin.

Undertiden stammer forgiftningen fra fabriksfremstillede levnedsmidler, fx henkogte pølser, men i Danmark sikrer den industrielle behandling af levnedsmidler, at sporerne dræbes, og toksinet inaktiveres. Kogning ødelægger toksinet, trykkogning ødelægger bakteriesporerne, og saltning, sur lage eller tilsætning af nitrit modvirker bakterievækst.

Symptomer ved fødevarebåren botulisme

Indtagelse af botulismetoksin fra mad kan give forgiftning med et akut og dramatisk forløb. Symptomerne opstår som regel i løbet af nogle timer (op til 36 timer). Det første tegn er ofte lammelser i ansigtsmuskulaturen, som for eksempel hængende øjenlåg.

Lammelser af åndedrætsmuskulaturen er oftest årsagen, når sygdommen får dødelig udgang. Patienter med tegn på botulisme skal hurtigt til hospitalet, og det er vigtigt at advare andre, som har spist samme mad. Behandlingen inkluderer injektion af antitoksin og opretholdelse af respirationen.

Spædbarnsbotulisme

BERJAYA — Det anbefales ikke, at spædbørn spiser honning. Da mange spædbørn ikke har udviklet en funktionel tarmflora, kan de få botulisme, hvis der er bakterier i honningen som kan lave toksiner i tarmen.

Honning

Af Tomaž Štolfa.

Licens: CC BY NC 2.0

Hos spædbørn og børn under 1-2 år (spædbørn under seks måneder er mest følsomme) ses undertiden en særlig form for botulisme, der kaldes spædbørnsbotulisme eller infantil botulisme. Spædbarnsbotulisme er fremkaldt af bakterier, der som sporer passerer barnets mave, hvor pH er højere (surhedsgraden mindre) end hos voksne pga. det lavere syreindhold, og som pga. den særlige tarmflora er i stand til at spire og opformere sig og dermed danne botulinumtoksin. Smittekilden er oftest honning, som derfor ikke må gives til helt små børn. Andre kilder kan være spegede fødevarer, gravet fisk eller andre mere eller mindre forarbejdede fødevarer.

Symptomer ved spædbarnsbotulisme

Symptomerne er langsomt indsættende i løbet af dage og uger (op til tre uger), og første symptom er ofte forstoppelse. Muskelsvaghed hos spædbørn ses som nedsat sugekraft ved amning, hængende øjenlåg og nedsat ansigtsmimik.

Sårbotulisme

Sårbotulisme er forårsaget af bakterievækst og sekundær toksinproduktion i sår uden adgang til ilt. Tilstanden forekommer oftest hos personer, der anvender kanyler ifm. stofmisbrug. Symptomerne er langsomt indsættende (op til tre uger), og der er ofte lammelser nær såret tidligt i forløbet.

Botulisme hos husdyr

Alle husdyr kan angribes af botulisme, men i Danmark er sygdommen hyppigst hos kvæg, mink og hest. Forgiftningskilden for planteædere er oftest ensilage, der ved et uheld iblandes kadavere af smådyr.

Læs mere i Lex

Skrevet af:

Artiklen indeholder tekst fra:

Støttet af:

Fonde, der har bidraget til Lex’ sundhedsfaglige projekt

Senest ændret:

31. december 2025, se alle ændringer

VILKÅR FOR GENBRUG:

begrænset genbrug

Vil du citere denne artikel? Kopier denne tekst og indsæt den i din litteraturliste: Hammer, Paula E. C.; Spillum, Barbro Johanne; Høiby, Niels; Christiansen, Gunna: botulisme i Lex på lex.dk. Hentet fra https://lex.dk/botulisme

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

Fagansvarlig for Toksikologi

Paula E. C. Hammer

Speciallæge i Arbejds- og Miljømedicin, ph.d., Bispebjerg Hospital