close

Armensk er et sprog, der udgør en selvstændig gren inden for den indoeuropæiske sprogæt. Det tales i dag i alt af omkring 7 millioner mennesker, heraf blot ca. 3 millioner i selve Armenien, idet der findes betydelige armensktalende samfund rundtomkring i verden. Sprogets overlevering går tilbage til bibeloversættelsen fra begyndelsen af 400-tallet, og det skrives med det særlige armenske alfabet, som ifølge traditionen blev skabt af kirkelederen Mesrop Mashtots. Alfabetet består af 38 (oprindelig 36) tegn og bruges ikke andre steder i verden.

Sprogtrin og dialekter

Man skelner mellem tre historiske sprogtrin: Klassisk armensk eller oldarmensk fra 400-1100-tallet, som dog blev anvendt som lærd litteratursprog til ind i 1800-tallet; middelarmensk fra 1100-1600-tallet, der især kendes fra administrative kilder fra Det Kilikisk-armenske Rige; og moderne armensk, der inddeles i to indbyrdes forståelige hoveddialekter, østarmensk og vestarmensk. Ud over lydlige og grammatiske forskelle indeholder østarmensk efter Armeniens periode som sovjetrepublik en del låneord fra russisk, mens vestarmensk stadig bærer præg af tyrkiske lån som følge af Osmannerrigets århundredgamle herredømme over det armenske kerneland.

Østarmensk er rigssprog i den nutidige republik Armenien og tales endvidere i bl.a. Georgien, Aserbajdsjan og det nordvestlige Iran. Indtil september 2023 taltes østarmensk endvidere af ca. 120.000 mennesker i Nagorno-Karabakh (Artsakh), men efter krigen med Aserbajdsjan i perioden 2020-2023 har de måttet flygte til republikken Armenien.

Vestarmensk havde før tyrkernes folkedrab på armenerne under 1. Verdenskrig sit kerneområde i det østlige Tyrkiet i området omkring Van-søen, men tales nu i Syrien og Libanon samt blandt udvandrere verden over, bl.a. af større grupper i USA, Canada, Argentina og Frankrig.

Sproghistorie

Lydændringer

Lydudviklingen fra det indoeuropæiske grundsprog på vejen mod armensk er præget af fundamentale ændringer som metateser, palataliseringer og vokalsvækkelser. I mange tilfælde hersker der blandt sprogforskerne ikke enighed om detaljerne.

En af de vigtigste lydlige ændringer af armensk i forhold til indoeuropæisk er en forskydning af lukkelydene, den såkaldte armenske lydforskydning, der minder om den germanske (Rask-Grimms lov). Herved har de gamle stemte aspirerede lukkelyde mistet deres aspiration (som i germansk), de stemte er blevet ustemte (også som i germansk), og de ustemte aspirerede lukkelyde er blevet aspirerede, mens de i germansk er blevet til hæmmelydene [f], [θ] og [χ] Dog er *p gået et skridt videre i sin udvikling og er endt som h eller nul. Således svarer fx armensk otn 'fod'/het 'fodtrin' til dansk fod og latin pes, genitiv pedis 'fod', ligesom hayr 'far' svarer til dansk fa(de)r og latin pater.

Armensk regnes ligesom indoiransk, baltoslavisk og albansk til de såkaldte satemsprog, hvori de oprindelige indoeuropæiske palatale k- og g-lyde er blevet til henholdsvis s eller ts, z eller dj. Fx svarer armensk sirt 'hjerte' til engelsk heart og latin cor, genitiv cordis. På den anden side er de oprindelige labiovelarer, *kw, *gw og *gwh faldet sammen med de rene velarer *k, *g og *gh, fx armensk khan 'end' over for latin quam.

Endestavelser er faldet væk, og ubetonede vokaler er svækket som følge af, at trykket var lagt fast på den oprindelig næstsidste stavelse, fx *senos > armensk hin 'gammel', genitiv *senosyo > hnoy, jævnfør latin senex. Konsonanter mellem vokaler er svækket, og der skelnes ikke længere mellem korte og lange vokaler.

Et særligt lighedspunkt med græsk og frygisk er udviklingen af vokaler (protetiske vokaler) dér, hvor indoeuropæisk havde såkaldte laryngaler. Et eksempel ses i armensk astł, græsk astér over for latin stella 'stjerne'. I latin er laryngalen faldet bort, i armensk fortsættes den som vokalen a-.

Den vigtigste forskel mellem de to moderne dialekter udgøres af den såkaldte vestarmenske lydforskydning, ifølge hvilken vestarmensk p, t og k svarer til østarmensk (og oldarmensk) b, d og g og omvendt.

Grammatiske træk

Af særlige grammatiske træk kan nævnes, at syv kasus er bevaret i oldarmensk, men adjektivets kasusbøjning udelades ofte. Grammatisk køn er faldet væk. Udviklingen i retning af større grammatisk regelmæssighed er fortsat til det moderne sprog, der er af den agglutinerende type, hvilket vil sige, at ord kan skilles i stamme og bøjningsendelser med kun ét indholdselement, fx moderne østarmensk kcaghakc 'en by', kcaghakc-ner 'byer', kcaghakc-um 'i en by', kcaghakc-ner-um 'i byer'.

Verbet har bevaret sin personbøjning, men er i øvrigt stærkt forenklet allerede i oldarmensk. I moderne øst- og vestarmensk dannes de fleste verbalformer perifrastisk, dvs. med forbindelser af et verbaladjektiv og et hjælpeverbum, f.eks. østarmensk sirum em 'jeg elsker', egentlig 'jeg er elskende'.

Ordforråd

Selv om armensk er et indoeuropæisk sprog og en central del af ordforrådet er bevaret, udgør antallet af nedarvede, regelmæssigt udviklede former kun en meget begrænset del af det samlede leksikon. Det drejer sig formentlig om rundt regnet 700 ordstammer, der ofte er ændret til ukendelighed på grund af gennemgribende forandringer i lydsystemet. Latin orbus genkendes nemt i armensk orb 'forældreløs', men også latin frater og armensk ełbayr 'bror' stammer fra samme indoeuropæiske ord, og det samme gælder latin soror og armensk khoyr 'søster', latin duo og armensk erku 'to'.

Fra de tidligste kilder er armensk stærkt præget af låneord, hovedsagelig fra middeliransk (især parthisk). Eksempelvis kommer ordet partez 'have' fra samme ord som avestisk pairidaeza-, egentlig 'noget med en mur omkring', og også lånt ind i græsk og derfra latin i betydningen 'paradis'. I noget mindre omfang har græsk og syrisk øvet deres indflydelse, især i forbindelse med kristendommens indførelse, og op imod halvdelen af ordforrådet er af mere eller mindre ukendt oprindelse.

Læs mere i Lex

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig