TV 2

Forventningerne til TV 2 Danmark var fra starten høje og omfattende: Den nye statsejede tv-station skulle, når det gjaldt tv, give DR konkurrence på nyheder, dokumentar, kultur, underholdning og sport. TV 2 skulle samtidig dæmme op for de høje seertal, som nabolands-tv havde fået under det danske tv-monopol, hvor ikke mindst tysk tv-underholdning havde fået stor udbredelse. Og så skulle stationen dække landet uden for hovedstaden bedre og bredere i kraft af placeringen i Odense og ikke mindst de otte regionale tv-stationer, der var en del af det snævre politiske forlig om TV 2. De var selvstændige, men fik sendetid på TV 2’s flade.

Tanken om en dansk tv-kanal nr. 2 levede længe uden at der kunne skabes politisk flertal for ideen. Vesttyskland fik sin anden public service-kanal, ZDF, i 1963, svenske SVT fik sin anden kanal i 1979 og et selvstændigt dansk TV 2 blev anbefalet af Mediekommissionen i en betænkning i 1983.

En milepæl er, at Radikale Venstre den 15. september 1985 vedtog en resolution om etablering af et TV 2 med to hovedelementer: reklamefinansiering og en regional struktur.

Den endelige afgørelse faldt først i Folketinget den 30. maj 1986. Tredjebehandlingen af loven om TV 2 var sidste punkt på dagsordenen på Folketingets sidste mødedag før sommerferien.

Firkløverregeringen havde støtte fra Radikale Venstre, men tre af de radikale medlemmer vil ikke stemme for – og dermed var der alligevel ikke flertal. Ved forskellige farverige overtalelsesmanøvrer lykkedes det kulturminister H.P. Clausen (C) og den radikale mediepolitiske ordfører at sikre flertallet: 73 stemmer for og 71 imod. Nej-stemmerne kom fra Socialdemokratiet, Socialistisk Folkeparti, Venstresocialisterne og Fremskridtspartiet.

TV 2 blev således etableret af de borgerlige partier samt størstedelen af Radikale Venstres gruppe. Det har siden været et af elementerne i beskyldninger mod stationen for at være borgerligt orienteret.

Flere forskningsbaserede analyser af både nyhedsprogrammer og programfladen har dog konkluderet, at der ikke er påviselige politiske forskelle på DR’s og TV 2’s tone og omtale af politikere.

Blandt TV 2’s forpligtelser var også at modvirke DR's overdækning af københavnske forhold i forhold til provinsen. Derfor skulle hovedsædet ligge vest for Storebælt – med mindre ’afgørende hensyn’ talte for en anden placering.

TV 2’s bestyrelse prøvede faktisk at få lov til at rykke hovedsædet til hovedstaden allerede i januar 1987 – men blev lynhurtigt hældt ned ad brædtet. Det politiske flertal stod fast.

I konkurrence med et stort antal byer faldt valget på Odense, som med den kommende faste forbindelse over Storebælt lå centralt placeret for en dækning af hele Danmark. København fik dog en betydelig nyhedsredaktion, inkl. en redaktion på Christiansborg.

Kritikken af Nyhederne var i begyndelsen stor og seertallene tilsvarende lave. Nyhederne blev sendt lige over for TV-avisen kl. 19.30, havde en varighed på 40 minutter – 10 minutter mere end TV-Avisen – og var en ny blanding af hard news og soft news i form af længere reportager. Det var mere, end talent og ressourcer rakte til. Og slet ikke det, seerne ønskede. Efter tre uger sagde seertallene 12 procent til TV 2/Nyhederne og 42 procent til TV-avisen. Det var fatalt, for det betød også, at der var alt for få seere til de to reklameblokke, der netop lå omkring nyhedsudsendelsen.

Allerede efter seks uger skred TV 2’s bestyrelse til handling: Nyhederne blev flyttet til kl. 19.00 og forkortet til 25 minutter fra d. 2. januar 1989. Det hjalp. Men det væsentligste element i genrejsningen af TV 2 blev programplanen.

For den reklamefinansierede tv-station i slut-firserne, hvor al tv-sening var på flow-tv, var det selvklart vigtigt at holde på seerne, når de reklamer, der skal finansiere programmerne, går over skærmen. Det kræver ideelt, at seerne til ét program også gerne vil se det næste program.

TV 2 lykkedes med at etablere et flow, hvor regionerne lagde ud 18.30, Nyhederne fulgte op 19.00 – og quizprogrammet Lykkehjulet førte seerne ind i aftenens program, hvor seerne helst skulle blive hængende til sengetid. Modellen for programplanlægning blev internt benævnt ’muren’, et slet skjult udtryk for, at det var DR, der skulle kæmpes mod.

Allerede i 1990 havde TV 2 overhalet DR på det afgørende parameter for reklamefinansieret fjernsyn: seertallet. TV 2/Nyhederne slog TV-avisen et år senere.

TV 2 var pludselig den største succes, tv-verdenen havde set.

Skønt TV 2 som public service-kanal var pålagt stort set de samme programpolitiske krav som DR, udviklede stationen allerede fra begyndelsen en selvstændig profil. TV 2 sendte flere underholdningsprogrammer og mere udenlandsk fiktion end DR, mens kulturprogrammer og andre såkaldte smalle programmer kun indgik i mere beskedent omfang.

Titler som Højlunds Forsamlingshus, Lykkehjulet, Eleva2ren, Bubbers Badekar og Sport i 2eren blev alle seerhits. TV 2 delte i begyndelsen rettighederne til de direkte transmissioner fra Tour de France med DR, men overtog dem gradvist helt. Beverly Hills 90210 blev en selvstændig, mangeårig succes med bred appel. Station 2, der sendte første gang i 1993, var stadig på fladen i 2023.

I 1994 flyttede TV 2 Vejret ud i vejret med en selvstændig udsendelse fra et nybygget studie på Sprogø, hvorfra seere kunne følge byggeriet af Storebæltsbroen.

Ved prins Joachims og prinsesse Alexandras bryllup i 1995 ryddede TV 2 for første gang sendefladen for kongestof i timevis og skabte dermed endnu en seermagnet. Som det blev sagt: TV 2 sendte fjernsyn til dem, der så fjernsyn – ikke til anmeldere og smagsdommere.

En del af succesen skyldtes ikke TV 2 selv, men at Danmarks Radio ikke havde følt sig truet og derfor ikke havde lavet større modtræk. Vejen fra monopol til marked blev således vanskelig. I 1995 havde TV 2 42 % af seerne, Danmarks Radios TV havde blot 28 %.

Blandt senere programmer med succes nævnes Strisser på Samsø (1997-98), Anna Pihl (2006-08), Rita (2012-20), Badehotellet (2013-2024) og Sygeplejerskeskolen (2018-).

Reklamerne blev en historie i sig selv. »Goddaw, jeg hedder Lars Larsen. Jeg har Jysk Sengetøjslager. Jeg har et godt tilbud til dig.« Sådan lød det fra 1988 i en af de mest sete, mest udskældte og mest succesrige reklamer på TV 2.

De fleste TV 2-seere kunne citere fra spottene for Tuborg Squash, Scandlines eller Polle fra Snave. Minna og Gunnar i fiskebranchens reklame, »Det er ikke så ringe endda«, slog alle rekorder i popularitet og fik faktisk danskerne til at spise mere fisk. Harry og Bahnsen i DSB-reklamerne var et andet populært bekendtskab.

Oprindeligt havde Folketinget sat en grænse på to daglige reklameblokke. Både annoncørernes efterspørgsel og TV 2’s økonomiske behov gjorde, at der hurtigt blev firet på grænsen – som forsvandt midt i 1990’erne.

Reklameblokkene var en forudsætning for skabelsen af TV 2, som indtil 2003 var finansieret med en blanding af reklamer og licens. Derpå var TV 2 Danmark rent reklamefinansieret indtil 2012, hvor der blev indført abonnementsbetaling på TV 2-kanalen.

Da økonomien var god i 1990’erne, blev pengene omsat i Go’ morgen Danmark og i dyre danske programmer som Strisser på Samsø fra 1997 og Den store klassefest fra 1998.

TV 2 satsede sidst i 1990’erne på, fat alle programmer i primetime mellem kl. 20 og 22 skulle være danske. Mottoet lød ’Hollywood er død på TV 2’. Det betød et fald i indtægterne, for dermed forsvandt nogle af de kommercielt set mest attraktive 21‑50-årige seere. Efter to år og en større fyringsrunde kom de udenlandske programmer tilbage i aftenfladen.

Økonomien var en af årsagerne til, at TV 2 kom relativt sent på nettet i 1998. I dag er tv2.dk en af de mest besøgte hjemmesider.

Den 1. januar 1997 fik TV 2 øget sit økonomiske råderum. Den politisk fastsatte budgetramme forsvandt, og alle reklameindtægterne kunne nu bruges på programmerne. Oveni kom de ca. 330 mio. kr. i licens, der toppede med 556 mio. i 2002 og helt bortfaldt i 2004.

I 2001 tiltrådte en ny regering dannet af Venstre og Det Konservative Folkeparti. En af mærkesagerne var, at TV 2 skulle privatiseres – helst i løbet af 100 dage. Lovforslaget blev vedtaget i 2004, men pga. retssager om mulig EU-stridig statsstøtte i milliardklassen blev salget udsat på ubestemt tid et halvt år efter. Sagerne verserede i knap tyve år, og privatiseringen er nu ikke længere på dagsordenen.

Fra årtusindskiftet indledte stationen på Kvægtorvet åbningen af nye kanaler. Zulu til de unge gik i luften i år 2000, Charlie til de ældre fulgte efter i 2004, og så gik det stærkt.

Årene 2005‑07 var ekstremt ekspansive – og dyre. TV 2 åbnede TV 2 Film (2005), TV 2 News (2006), TV 2 Radio, TV 2 Sport og TV 2 Forlag (2007) og havde planer om meget mere. Kun TV 2 News overlevede, og 2007 blev et økonomisk rædselsår: Over 200 stillinger blev nedlagt, både administrerende direktør og bestyrelsesformand forlod stationen, og banken nægtede at give flere lån. Den kortsigtede løsning blev et milliardlån hos staten, den langsigtede, at TV 2-s hovedkanal fik lov til at indføre abonnementsbetaling som supplement til reklameindtægterne. Abonnementerne overgår fra 2021 reklamerne som TV 2s hovedindtægtskilde.

Det gav økonomi til endnu et par knopskydninger: TV 2 Fri i 2013 og en ny udgave af TV 2 Sport i 2015. På programsiden opstod nye langlivede titler som Vild med Dans (2005), Natholdet (2010), Dybvaaaaad (2012) og Badehotellet (2013).

TV 2 har siden 2018 satset målrettet på streaming med TV 2 Play for at kompensere for et generelt faldende forbrug på alle flow-tv-kanaler. I 2022 passerede TV 2 Play 1.000.000 betalende abonnenter og er den mest sete streamingtjeneste i Danmark. I 2025 står TV2 Play for 32% af det samlede streamingforbrug i Danmark.

Tv dominerer dog stadig i forhold til streaming blandt TV 2’s kunder: I 2025 brugte TV 2-familien gennemsnitligt 55 minutter dagligt på tv – og bare 14 minutter på streaming.

Målt på seere har TV 2 samlet været landets største tv-station siden 1990. I 2025 udgjorde TV 2's seerandel på tv-markedet blandt alle danskere (+3 år) 52,4%.

I 2025 var omsætningen på lidt over 4,3 mia. kr. Abonnementer stod for 62% af omsætningen. Der var i 2025 i alt ca. 1.532 ansatte på Kvægtorvet i Odense og på Teglholm Allé i København.

TV 2 Danmarks kanaler i dag er TV 2, TV 2 News, TV 2 Fri, TV 2 Echo (Digital kanal), TV 2 Charlie, TV 2 Sport og TV 2 Sport X.

De otte regioner blev etableret i perioden 1983 til 1991. Den første, TV Syd, var oprindeligt en del af Danmarks Radio, etableret for at styrke dansk tv i konkurrencen med vesttysk tv. Ved TV 2’s start 1. oktober 1988 var TV Syd den eneste aktive region.

1. januar 1989 kom TV 2/Fyn til og i april TV V2/Nord. TV Midtvest sendte sin første udsendelse 1. oktober, TV 2 Lorry (fra 2024 TV 2 Kosmopol) fulgte 2. januar 1990, 1. april 1990 åbnede TV 2/Østjylland, 1. september startede TV 2/Bornholm og 1. januar 1991 åbnede TV2 ØST.

Regionerne er fuldt finansieret over Finansloven. Indtægterne fra de regionale reklameblokke indgår i TV 2 Danmarks økonomi.

• Danmark – massemedier: radio, tv og video
• DR

• TV 2's hjemmside