Srebrenica

I 1991 havde Srebrenica-kommunen 36.700 indbyggere, hvoraf godt 75 procent var bosniakker (bosniske muslimer), godt 22 procent bosniske serbere og 2,5% tilhørende andre etniske grupper. Selve byen, kommunens centrum, havde knap 6000 indbyggere, hvoraf godt 60 % var bosniakker og knap 30 % serbere.

Som følge af krigen i Bosnien-Hercegovina er befolkningstallet i kommunen faldet til under en tredjedel af 1991-tallet (til 11.700), mens selve byens befolkningstal er mere end halveret (til 2400). Som et resultat af etnisk udrensning og folkedrabet under krigen har den etniske befolkningsstruktur ændret sig drastisk i både byen og kommunen. Ifølge folketællingen i 2013 er flertallet i byen nu bosnisk-serbisk (57 %), mens bosniakkerne udgør knap 42 % af befolkningen. I kommunen er situation næsten omvendt med godt 54 % bosniakker og 45 % serbere.

Under krigen (1992-1995) var Srebrenica under bosniakisk kontrol, men var omringet og blev bombarderet af bosnisk-serbiske styrker. I foråret 1993 erklærede FN byen for en af seks "sikre zoner" i landet og beskyttet af de hollandske FN-styrker i Bosnien-Hercegovina. Et stort antal fordrevne bosniakker fra de omkringliggende byer og landsbyer søgte tilflugt i den lille omringede by, der i perioder rummede op til 70.000 indbyggere.

I juli 1995 blev byen indtaget af bosnisk-serbiske styrker, uden at FN eller de hollandske FN-styrker reagerede. Byen blev af de bosniske serbere anset for at være af strategisk betydning, da de ikke ønskede en bosniakisk enklave dybt inde i, hvad de anså for serbisk territorium.

Efter erobringen gennemførte de bosnisk-serbiske styrker under kommando af den senere krigsforbryderdømte Ratko Mladić krigens største massakre på over 8000 mænd og drenge samt en omfattende etnisk udrensning, hvor alle ikke-dræbte bosniakker blev sendt mod byen Tuzla, som var under den bosniske centralregerings kontrol.

Siden er en mindre del af de overlevede (primært ældre kvinder) vendt tilbage til Srebrenica og de omkringliggende landsbyer, men størstedelen af kommunens oprindelige bosniakiske befolkning lever stadig som internt fordrevne i andre områder af Bosnien-Hercegovina.

I 2004 slog FN's krigsforbryderdomstol for det tidligere Jugoslavien fast, at massakren og den etniske udrensning i juli 1995 må karakteriseres som et folkedrab. Et mindecenter for de folkedræbte er etableret i landsbyen Gornji Potočari ca. 6 km nord for byen lige over for, hvor Srebrenicas industrizone lå før krigen. I industrizonen lå bl.a. den akkumulatorfabrik, som de hollandske FN-styrker havde deres hovedkvarter i under krigen, og som mange senere dræbte havde søgt tilflugt i, da byen faldt til de bosnisk-serbiske styrker i juli 1995.

• Bosnien-Hercegovinas historie