Slagelseskatten

Fundet består af 186 europæiske guldmønter med en samlet vægt på ca. 700 g, 269 europæiske sølvmønter, fire sølvbarrer, fire guld- eller sølvspænder, og heraf et med indskriften AMOR, 16 hægter, udformet som to løver med et våbenskjold imellem sig og nogle påsyningssmykker, seks sølvperler med dekoration af filigran og 22 sølvknapper. Hertil kommer syv guldringe; én med en stor safir, én med ametyst, én med perle, én i emalje med indskriften je le dezir ('jeg attrår ham'), to med Kristushoved og én med en havsnegl fra Middelhavet eller Det Røde Hav.

Særligt safirringen var fornem, idet stenen er stor og importeret fra Sri Lanka. Typen har ofte været anvendt af kongelige og biskopper, for ud over at safirer var sjældne og værdifulde, mente mange i middelalderen også, at safirer beskyttede mod forgiftning.

De yngste mønter er to gylden fra Nürnberg udmøntet i 1372, så skatten er gemt efter dette år.

Skatten repræsenterer en meget stor formue. Dens indhold antyder, at den kan have været ejet af en eller flere personer fra ledende kredse. Våbenskjoldene på hægterne tilhører adelsslægterne Bille, Galen, Grubbe og Hvide. Måske var ejeren fra en af disse familier. Ud fra møntmaterialet kan skattens nedlæggelse dateres til efter 1372. Man har forsøgsvis sat den i forbindelse med begivenheder omkring valget af Oluf 2., Margrete 1.s søn, til konge, hvilket skete i Slagelse i 1376.

Skatten blev fundet i en muret kælder tæt på Gammeltorv i Slagelse i 1883. I en tid uden banker er skatten sandsynligvis deponeret i kælderen for at holde den i sikkerhed. Ejeren kan så være død og have taget oplysningerne om skatten med sig i graven. Skatten er i dag udstillet på Nationalmuseet.

• skattefund
• safir
• Margrethe 1.
• fingerring