Royal Court Theatre

I den nuværende bygning fra 1888 opførtes med succes farcer og lystspil af bl.a. Arthur Pinero, efterfulgt af nogle enestående sæsoner (1904-1907) under ledelse af dramatikeren Harley Granville-Barker med præsentation af ældre og især ny dramatik, bl.a. George Bernard Shaw, som her blev etableret som periodens store dramatiker.

I de følgende årtier forsøgte skiftende ledelser og kompagnier at videreføre traditionerne fra Barker, men i 1932 tvang økonomien teatret til at lukke, og Royal Court Theatre overgik til biografdrift.

Genåbningen af et renoveret teater i 1952 og succesopsætningen af Brechts Threepenny Opera i 1956 lagde grunden til den efterfølgende Brecht-bølge i engelsk teater og Berlinerensemblets første gæstespil i London samme år.

George Devine blev kunstnerisk leder i 1956-1965 og tog sit kompagni, English Stage Company (ESC), som han havde oprettet i 1955, med sig, og grunden blev lagt til Angry Young Men-bølgen, en ny og enestående epoke i engelsk teater, der også skulle blive inspirationskilde for kontinental dramatik og teater, især i Skandinavien.

Formålet med ESC var at skabe en platform for moderne, kontroversielle og oversete dramatikere og give rum for nye instruktører, scenografer og skuespillere, for hvem ESC blev selve skolen for den nye bølge. Det blev til en frodighed af unge dramatikere som John Osborne, der her debuterede med Look Back in Anger i 1956, og Arnold Wesker med The Kitchen i 1959, og forestillingerne udfordrede igen og igen censuren ved Lord Chamberlain’s Office, bl.a. Osbornes A Patriot for Me i 1965 og Edward Bonds Saved i 1965 og Early Morning i 1968, hvilket førte til afskaffelsen af censuren i 1968.

Til ensemblet knyttedes instruktører som John Dexter (1925-1990), Tony Richardson (chef sammen med Devine i 1956-1965), William Gaskill (chef i 1965-1972) og Peter Gill (født 1939). I 1969 oprettedes en forsøgsscene, Theatre Upstairs, hvor helt friske tekster kunne afprøves med små omkostninger.

En ny generation af dramatikere kom til i 1980'erne og 1990'erne, bl.a. Caryl Churchill, Sarah Kane og Mark Ravenhill under karismatiske kunstneriske ledere som Max Stafford-Clark (født 1941), som var leder i 1979-1992 og Stephen Daldry (født 1960), som var leder i 1992-1998.

Fra 1998-2006 ledtes teatret af Ian Rickson og fra 2007 af Dominic Cooke. Teatret blev gennemgribende renoveret i 1997-2000 og rummer nu to scener.

• teater i Storbritannien
• Arthur Pinero
• Harley Granville-Barker
• George Bernard Shaw