close
BERJAYA

Norske Roald Amundsen, der som den første sejlede fra Atlanterhavet nord om Amerika til Beringstrædet.

Af /Arktisk Institut.

Nordvestpassagen er søvejen nord om det nordamerikanske kontinent fra Atlanterhavet til Stillehavet . Betegnelsen "Nordvestpassagen" har baggrund i de store opdagelsesrejser i den sene middelalder.

Her var Christoffer Columbus i 1492 den første, der krydsede Atlanterhavet, og Vasco da Gama var i 1497-1498 den første, der nåede frem til Indien ved at sejle syd om Afrika. Og i 1520-1522 lykkedes det for Fernando de Magellan som den første i verdenshistorien at sejle syd om Amerika, tværs over Stillehavet, syd om Indien og Afrika og nå tilbage til Europa. Dermed var det dokumenteret, at jorden er en globus, og dermed opstod også spørgsmålet om muligheden for at nå Stillehavet ved at sejle nord om enten Nordamerika: Nordvestpassagen – eller nord om Asien: Nordøstpassagen.

Der har været spekulationer om, at det endnu tidligere skulle have lykkedes vikingerne at nå frem til Stillehavet ved at sejle nord om det amerikanske kontinent, men det er på ingen måde blevet underbygget af relateret forskning.

På trods af, at det i dag er mere end 100 år siden, Nordvestpassagen blev gennemsejlet for første gang, er der fortsat næsten ingen sejlads i passagen. Dette skyldes frosten og de store mængder is, som kun med stort besvær kan gennemsejles af specialbyggede skibe.

Opdagelsen af Nordvestpassagen

Efter Columbus, Vasco da Gama og Magellan blev der igen og igen udsendt ekspeditioner fra europæiske lande, først og fremmest England, med henblik på at finde Nordvestpassagen:

Årstal Ekspedition
1497 Giovanni Caboto nåede frem til Labrador i Canada.
1535 Jacques Cartier undersøgte Saint Lawrencebugten og Saint Lawrencefloden på grænsen mellem nutidens Canada og USA.
1576 Martin Frobisher nåede frem til det, der i dag hedder Frobisher Bugt i Canada.
1585-1587 John Davis undersøgte den sydligste del af farvandet mellem Grønland og Canada, som i dag hedder Davis Strædet.
1610 Henry Hudson nåede med skibet Discovery frem til Canada og undersøgte den østlige kyst af det, der i dag hedder Hudson Bugt.
1615-1616 William Baffin undersøgte den nordligste del af farvandet mellem Grønland og Canada. Både dette farvand og en canadisk ø er opkaldt efter Baffin.
1619-1620 Jens Munk, udsendt af Christian 4., nåede ind i Hudson Bugt i Canada, men mistede 2 skibe og 61 af ekspeditionens mænd døde.
1631 Luke Foxe sejlede ind i Hudson Bugten og fortsatte nordpå til farvandet, som i dag hedder Foxe Basin.
1819-1825 William Edward Parry gennemførte to ekspeditioner i forsøg på at finde Nordvestpassagen. Parry gjorde vigtige opdagelser, men fandt ikke passagen.
1829-1833 John Ross benyttede dampskibet Victory i et forsøg på at finde Nordvestpassagen. Ross fandt ikke passagen, men fik som den første kontakt med inuit i det allernordligste af Baffin Bugt og opdagede Den Magnetiske Nordpol.
1845-1847 John Franklin gennemførte flere ekspeditioner på/ved det nordamerikanske kontinent og i Polhavet. I 1846 nåede Franklin næsten frem til åbent vand nord for Canada; men skibene frøs fast i isen og besætningerne søgte over land sydpå; men alle omkom.
1854 Robert J.M. McClure sejlede fra det nordlige Stillehav gennem Beringstrædet og kom hele vejen igennem til Atlanterhavet og havde dermed fundet Nordvestpassagen. Dog var en del af rejsen foretaget med hundeslæde.
1903-1906 Roald Amundsen fra Norge gennemførte som den første med skibet Gjøa sejlads hele vejen fra Atlanterhavet nord om Amerika til Beringstrædet.
BERJAYA
Nordamerika og Polhavet. Sejlruterne illustrerer Amundsens gennemsejling af Nordvestpassagen i 1903-1906 samt enkelte af de tidligere forsøg på at finde passagen.
/Arktisk Institut.

Læs mere i Lex

Kommentarer (2)

skrev Nicolas Gall Henriksen

I diskussionen om Grønlands geopolitiske relevans er Nordøst- og Nordvestpassagen blevet nævnt flere steder, men en tredje rute, Transpolar Sea Route/Central Arctic Sea Route kan jeg ikke finde nogen side om, ej heller en dansk term for denne. Eksisterer det, og ville det være relevant at have under punktet "Læs mere"?

svarede Kira KM Øveraas

Kære Nicolas Gall Henriksen. Vi har desværre endnu ikke en artikel om den tredje rute, så tak for at gøre os opmærksomme på manglen. Venlig hilsen

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig