close

Faktaboks

Mathilde Fibiger
Født
1830
Død
1872
BERJAYA
Mathilde Fibiger. Efter daguerreotypi på Det Kongelige Bibliotek.
Af /Det Kongelige Bibliotek.
BERJAYA

Ilia og Mathilde Fibiger (th.) var begge foregangskvinder inden for henholdsvis sygepleje og telegrafvæsenet. Dobbeltportrættet blev fremstillet til Vilhelm Møllers store mindeartikel To Kvinder, som blev trykt i Illustreret Tidende ved Mathilde Fibigers død.

.

Mathilde Fibiger var en dansk forfatter og kvindesagsforkæmper, først og fremmest kendt for brevromanen Clara Raphael. Tolv breve (1851). I 2025 blev forfatterskabet optaget i den nye danske litteraturkanon, Kanon 2025.

Fibigers opvækst og uddannelse

Mathilde Fibiger var den yngste af ni søskende i en velstillet familie. Faderen, Adolph Fibiger, var officer og militærforfatter. Han blev i 1830 leder af den militære højskole i Gjethuset, der lå ved Kongens Nytorv, hvor familien de følgende år boede. Dette hjem var åbent og præget af faderens liberale og demokratiske idealer samt kulturelle og litterære interesser, som uden tvivl påvirkede den unge Mathilde. Faderen blev dog i 1835 afskediget og forflyttet til Randers på grund af hans eksplicitte politiske overbevisninger.

I 1838 flyttede Mathilde med sin mor tilbage til København, og i 1843 opløstes ægteskabet mellem forældrene formelt. Moderen døde allerede året efter, hvorfor Mathilde tog en uddannelse som privatuddannet lærer. I 1849 blev hun ansat som guvernante hos en skovriderfamilie på Maltrupgård nær SakskøbingLolland. Her skriver hun debutromanen Clara Raphael, som foregår i samme rammer.

En af Mathildes søstre var Ilia Fibiger (1817-1867), der ligesom Mathilde var forfatter, men derudover også filantrop og siden sygeplejerske.

Kortvarigt forfatterskab

Fibigers forfatterskab varer kun få år: fra debutromanen Clara Raphael. Tolv Breve i 1851 til Minona i 1856. Herefter måtte hun opgive at skrive, fordi hendes betragtninger over kønnenes og kvindernes stilling simpelthen betragtedes som værende for skandaløse.

Efter først at have fungeret som guvernante, siden oversætter fra tysk, modtog hun et beskedent legat fra enkedronning Caroline Amalie på 80 rigsdaler årligt. Efter en række meget magre år søgte hun i 1863 uddannelse som telegrafist, og i 1866 blev Fibiger ansat ved Den Danske Statstelegraf som Danmarks første kvindelige tjenestemand.

Ved stiftelsen af Dansk Kvindesamfund i 1871 meldte hun sig ind, og Samfundet har siden anerkendt hendes bøger som dansk kvindesags tidligste inspirationskilder. Dansk Kvindesamfunds hæderspris bærer derfor også navnet Mathildeprisen.

Brevromanen Clara Raphael. Tolv Breve

Mathilde Fibiger skrev debutromanen Clara Raphael. Tolv Breve samtidig med, at hun var ansat som guvernante på Lolland. Hun sendte manuskriptet til den dengang toneangivende kritiker Johan Ludvig Heiberg, som var meget begejstret. Clara Raphael blev efterfølgende udgivet anonymt på C.A. Reitzels Forlag og med forord af Heiberg. Hun skriver med en usædvanlig klarhed, begrundelse og integritet, ikke mindst hendes alder taget i betragtning.

Romanen Clara Raphael. Tolv Breve består af breve fra Clara Raphael, der er ansat som guvernante i provinsen, til hendes veninde Mathilde, skrevet i perioden november 1848 til juli 1849. Hovedpersonen Clara er en selvstændig, belæst, intelligent og observant ung kvinde. Hendes idealisme er udtalt.

Hun bekender sig til "Damernes Emancipation", men også til nationalkonservativ idealisme og politisk til et demokratisk system. Som en udtalt ungdomsroman er hun optaget af disse stejle krav, som ikke møder andet end foragt i det småborgerlige lollandske lokalsamfund, hun er omgivet af. Hun skriver blandt andet til sin veninde: "For første Gang i mit Liv føler jeg Sorg over at jeg ingen Mand er ... Er det med Rette at de halve Mennesker ere udelukkede fra al aandelig Beskjæftigelse? Eller har virkelig Vorherre skabt os af et ringere Stof end Mændene."

Henimod slutningen forelsker Clara Raphael og en ung baron sig i hinanden, men for ikke at skulle gå på kompromis med den emancipatoriske idé, indvilger han i at indgå i et platonisk ægteskab. Således kan de leve med hinanden uden at stifte familie – og derved begrænse hendes emancipation.

Clara Raphael-fejden

Romanen fremkaldte en voldsom offentlig debat om kvindens stilling med mere end 35 flyveskrifter og indlæg i aviser og tidsskrifter. Dens ligestillingskrav (eller ligestillingsforslag) var meget kontroversielt, og der indløb en lang række både støtte- og protestskrifter. Blandt tidens navne deltog blandt andet Johan Ludvig Heiberg, N.F.S. Grundtvig og Meïr Aron Goldschmidt.

Det øvrige forfatterskab

Mathilde Fibiger udgav yderligere to romaner. Hendes anden roman, En Skizze efter det virkelige Liv (1852), som hun skrev, mens hun boede hos Marie Toft og N.F.S. Grundtvig, blev modtaget med velvillig ligegyldighed. Den handler om den unge Victoria og hendes fætter Frederik, der elsker hinanden og som fuldbyrder deres kærlighed i et ægteskab (i modsætning til Clara Raphael og hendes baron).

Minona

Fibigers tredje og sidste skønlitterære værk er den højromantiske incesthistorie Minona (1854), som ved udgivelsen mødte kraftig fordømmelse. Det er stilistisk set Fibigers bedste roman.

Romanen handler om de to søskende Viggo og Minona Aagesen, der forelsker sig i hinanden. De er vokset op hver for sig, men ved genforeningen efter faderens død viser kærligheden sig at være mere end et søskendeforholds. Det er et værk præget af stærke psykologiske skildringer og normkritik i samme idealistiske stil som fandtes i Clara Raphael. Som en konsekvens af den meget stærke kritik, som værket affødte, blev Fibiger nødsaget til at opgive sin forfattergerning.

Læs mere i Lex

Kilder og videre læsning

Fibigers forfatterskab er behandlet i de fleste litteraturhistoriske fremstillinger. Yderligere indsigt kan findes i:

  • Clara Raphael og Minona i serien Danske Klassikere med tekstudgivelse, noter og efterskrift ved dr.phil. Lise Busk-Jensen, Det Danske Sprog- og Litteraturselskab/Gyldendal. 1994.
  • Auken, Sune. »Idealitet og kvindekamp – Mathilde Fibiger« i Dansk litteraturs historie, bind 2 (1800-1870), Gyldendal. 2008, s. 552-565
  • Busk-Jensen, Lise. Romantikkens forfatterinder, bind 1, Gyldendal. 2009.
  • Clara Raphael. Tolv Breve i serien Til værks med noter og introduktion af Ditte Eberth Timmermann, Mischa Sloth Carlsen og Sophie Dyrekær Gudsøe, Dansklærerforeningens Forlag og Det Danske Sprog- og Litteraturselskab. 2024.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig