Leros

Leros har en indenrigslufthavn, der blev indviet i 1984 og ligger på den nordlige del ved Parthéni med flyforbindelse til Athen, Kalimnos, Rhodos og Kos. Øens arkitektur og infrastruktur er præget af den italienske besættelse fra 1912-1943.

På østkysten ligger hovedbyen Platanos med havnebyen Agia Marina med 2380 indbyggere (2021). Byen har blandt andet en velbevaret byzantinsk-johannitisk middelalderborg Panteli, der fortsat bruges som militært støttepunkt. Herfra er der færge- og flyvebådsforbindelse til omkringliggende øer.

På vestsiden af øen ligger en af Middelhavets største naturhavne med havnebyen Lakki (2093 indbyggere i 2021) i bunden af den dybe bugt, Porto Lago, hvorfra der er færgeforbindelse til Piræus.

Lakki var flådebase under den italienske besættelse af Dodekaneserne og under den efterfølgende tyske fra 1943-1945. De gamle kaserner blev senere brugt til interneringslejr for ventreorienterde politiske fanger frem til militærjuntaens afgang i 1974.

I oldtiden var øen kendt for sit Artemistempel og sin honning. Kvinderne har efter tradition arveretten og ejer hovedparten af jorden.