close

Faktaboks

Le Duan
Født
7. april 1908
Død
10. juli 1986

Lê Duẩn var en vietnamesisk politiker, der fra 1960 til 1986 var generalsekretær for Vietnams Kommunistiske parti. Han deltog sammen med Hồ Chí Minh i dannelsen af Indokinas Kommunistiske Parti i 1930 og udviklede sig til en af de mest indflydelsesrige kommunistiske ledere i det 20. århundrede.

Opvækst og uddannelse

BERJAYA
See page for author, Public domain, via Wikimedia Commons.

Lê Duẩn blev født i 1907 i landsbyen Bích La i Quảng Trị-provinsen i det centrale Vietnam, som på daværende tidspunkt var en del af Fransk Indokina. Han voksede op i en familie med beskedne økonomiske kår, hvor konfucianske værdier som disciplin, flid og respekt for fællesskabet spillede en central rolle i opdragelsen.

Regionen var blandt de områder, hvor konsekvenserne af det franske kolonistyre mærkedes særligt tydeligt. Fattigdommen var udbredt, og store dele af den vietnamesiske befolkningen levede under kolonimagtens politiske og økonomiske undertrykkelse. Samtidig havde området en stærk tradition for national modstand og kamp mod fremmed herredømme.

Allerede som ung blev Lê Duẩn konfronteret med de sociale skel og den økonomiske ulighed, som kolonistyret havde skabt. De vanskelige levevilkår, var med til at forme hans politiske overbevisning og lagde grundlaget for det revolutionære og antikoloniale engagement, der senere førte ham til en ledende position i Vietnams kommunistiske bevægelse.

Lê Duẩns opvækst og uddannelsesmæssige baggrund adskilte sig fra mange andre ledende revolutionæres ved, at han ikke gennemførte en længere formel uddannelse. Han gennemførte grundskolen i det fransk-vietnamesiske koloniale uddannelsessystem, men fortsatte aldrig på et universitet eller en anden videregående uddannelse.

Efter endt skolegang arbejdede han først som kontorassistent og senere som jernbanefunktionær. Den vigtigste del af hans intellektuelle og politiske dannelse fandt sted uden for det formelle uddannelsessystem.

Som mange tidlige vietnamesiske kommunister tilbragte han flere år i fængsel, hvor politiske fanger ofte studerede marxismen, organiserede studiegrupper og diskuterede revolutionær strategi. Fængslerne fungerede i praksis som politiske skoler for mange kommende ledere.

I modsætning til Hồ Chí Minh, som havde rejst og fået omfattende erfaring i Europa, Sovjetunionen og Kina, udviklede Lê Duẩn næsten hele sin politiske erfaring inden for Vietnam. Hans verdenssyn blev formet af kampen mod kolonimagten, organisering blandt arbejdere og bønder, erfaringerne fra Sydvietnam, og den væbnede revolutionære kamp.

Efter Vietnams deling i 1954 fik Lê Duẩn til opgave at opbygge en underjordisk, kommunistisk partiorganisation i Sydvietnam . Han stod bag oprettelsen af Det Revolutionære Folkeparti i 1962, der udgjorde den kommunistiske kerne i Việt Cộng .

Generalsekretær

I takt med Hồ Chí Minhs tiltagende sygdom steg Lê Duẩn gradvist i partihierarkiet og blev udnævnt til generalsekretær i 1960., og de følgende 26 år udviklede han sig til en af de mest magtfulde personer i kommunistpartiets historie. Hồ Chí Minh forblev præsident og partiformand frem til sin død i 1969, hvorefter le duan konsoliderede sin magt og blev den ubestridte leder af Nordvietnam . Efter sejren over Sydvietnam i 1975 stod han i spidsen for det genforenede land, som han ledte frem til sin død i 1986.

Uenighederne med Hồ Chí Minh

Hồ Chí Minh og Lê Duẩn delte målet om at skabe et forenet og socialistisk Vietnam. Selvom der sjældent var tale om åbne konflikter mellem de to, adskilte de sig markant i deres strategiske og ideologiske tilgange .

Hồ Chí Minh forsøgte at forene marxismen-leninismen med vietnamesisk nationalisme, mens Lê Duẩn repræsenterede en mere ortodoks, centralistisk og autoritær fortolkning af kommunismen, inspireret af Sovjetunionen .

Lê Duẩn var en fremtrædende fortaler for at intensivere krigsførelsen mod USA og Sydvietnam – uanset de menneskelige omkostninger . På dette punkt kom han i konflikt med general Võ Nguyên Giáp, som argumenterede for en mere afbalanceret tilgang med fokus på politisk mobilisering og en gradvis militær fremrykning for at begrænse tabene.

I udenrigspolitikken forsøgte Hồ Chí Minh at opretholde en balance i forholdet til både Kina og Sovjetunionen, mens Lê Duẩn fra midten af 1960’erne entydigt orienterede sig mod Moskva.

Lê Duẩn og den økonomiske politik efter 1975

Efter genforeningen videreførte Lê Duẩn en stærkt centraliseret planøkonomisk model inspireret af Sovjetunionen. Kollektivisering af landbruget og omfattende statslig kontrol over økonomien førte imidlertid til stagnation, faldende produktivitet og voksende utilfredshed blandt både bønder og byarbejdere.

De omfattende krigsødelæggelser samt den internationale isolation, som blev yderligere forværret af bruddet med Kina i 1979, bidrog til at forstærke de økonomiske problemer. Trods den tiltagende krise fastholdt Lê Duẩn en konsekvent og ideologisk funderet politisk linje. Resultatet blev vedvarende vareknaphed og stigende fattigdom, hvilket skabte et voksende pres fra både befolkningen og reformorienterede kræfter inden for partiet. Denne udvikling banede vejen for Đổi Mới-reformerne, som blev iværksat kort efter Lê Duẩns død i 1986.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig