Knud Rasmussen

Faktaboks

Knud Rasmussen

Knud Johan Victor Rasmussen

Født: 7. juni 1879, Ilulissat, Grønland
Død: 21. december 1933, Gentofte

BERJAYA — Knud Rasmussen fotograferet i 1932 med et fotografisk kort.

Knud Rasmussen.

Af Ukendt./Arktisk Institut.

Licens: Begrænset anvendelse

Knud Rasmussen var en dansk-grønlandsk polarforsker og forfatter. Han er særligt kendt for sine syv Thule-ekspeditioner og for sit store engagement for at genfinde relationerne mellem inuit i Grønland, Canada, Alaska og Tjukotka (det nordøstligste Rusland).

Barndom og ungdom

Knud Rasmussen blev født i Ilulissat (Jakobshavn) som søn af præsten og sprogforskeren Christian Vilhelm Rasmussen (1846-1918) og Sophie Lovise Rasmussen (1842-1917), der var af en gammel norsk-grønlandsk slægt. Knud blev født i 1879, og efterfølgende fik han to søskende: Vilhelmine og Christian.

Som 12-årig blev Knud sendt til Danmark for at få passende skolegang, men resultaterne af skolegangen var ikke imponerende. Dog opnåede han at blive student og blev efterfølgende indskrevet på universitetet – som han aldrig gennemførte.

Den Danske Litterære Grønlands Ekspedition

I år 1900 var Knud med Studentersamfundet på en rejse til Island, hvor han bl.a. traf Ludvig Mylius-Erichsen, og nytårsaften 1901 mødte han maleren Harald Moltke. Sommeren 1902 påbegyndte de tre sammen med Jørgen Brønlund, der var Knuds barndomsven fra Ilulissat, Den Danske Litterære Grønlands Ekspedition, som berejste Grønlands vestkyst, passerede Melvillebugten og kom til Thuledistriktet. For Knud Rasmussen blev et vigtigt resultat af rejsen bogen Nye Mennesker, der udkom i 1905 og blev hans debut som forfatter.

Det første ophold hos inughuit

I 1901 havde Rasmussen været i Nordsverige og set samernes rensdyravl. I 1905 var han igen i Grønland for at undersøge mulighederne for rensdyrhold i de store isfrie områder i Vestgrønland. I 1906-1908 opholdt han sig blandt inughuit i Thule, og i 1909 berejste han atter vestkysten, denne gang på Indenrigsministeriets vegne for at orientere befolkningen om landets styrelse.

I 1908 blev Knud gift med Dagmar Andersen, som han havde kendt siden ungdomsårene i Danmark. Dagmar, der på eget initiativ var rejst til Grønland, var i huset hos lægen Alfred Bertelsen i Uummannaq (Umanak), hvor Knud og Dagmar igen mødtes. Senere samme år blev de gift og bosatte sig i Danmark.

Etableringen af missionsstation og handelsstation i Thule

I Thule var Knud i 1909 behjælpelig med af etablere en missionsstation, og året efter tillige en handelsstation på privat basis i samarbejde med Peter Freuchen. Handelsstationen skulle i de kommende år vise sig at blive et vigtigt udgangspunkt for Rasmussens ekspeditionsvirksomhed.

Thuleekspeditionerne

I 1912 gennemførte Knud Rasmussen 1. Thule-ekspedition, hvor han og Peter Freuchen sammen med de to inughuit fra Thule, Ulloriaq og Inukitsoq, krydsede Grønlands indlandsis til Danmark Fjord i et forgæves forsøg på at finde nyt om det forsvundne makkerpar, Ejnar Mikkelsen og Iver Iversen fra Alabama-ekspeditionen.

I 1916-1918 stod Rasmussen i spidsen for 2. Thule-ekspedition, hvor syv mennesker berejste Grønlands nordlige kyst. Der opstod flere alvorlige forhold på ekspeditionen, og to medlemmer mistede livet.

3. Thule-ekspedition bestod i at udlægge depoter til Roald Amundsen, som logistisk støtte til dennes ekspedition. 4. Thule-ekspedition gik til Østgrønland i 1919.

1921-1924 blev Knud Rasmussens største og mest betydningsfulde ekspedition, 5. Thule-ekspedition, gennemført med omfattende arkæologiske og etnografiske undersøgelser blandt inuit i Canada. I fortsættelse heraf berejste Knud sammen med fotografen Leo Hansen og de to inughuit fra Thule, Arnarulunnguaq og Qaviarsuaq Miteq, det amerikanske kontinents nordlige kyststrækning til Nome i Alaska, hvorfra han sejlede over Beringstrædet for at besøge yupiget i Tjukotka.

I 1931 gennemførte Rasmussen 6. Thule-ekspedition til Tasiilaq (Angmagssalik). 7. Thule-ekspedition gik også til Østgrønland, hvor både Tasiilaq og Ittoqqortoormiit (Scoresbysund) blev besøgt. Han var syg, da han vendte hjem fra Østgrønland og døde 21. december 1933.

Knud Rasmussens forskning

Med sin blandede dansk-grønlandske baggrund vandt Knud Rasmussen i enestående grad befolkningens tillid og hengivenhed i Danmark såvel som i Grønland. Han talte grønlandsk flydende, var brillant som slædekører og levede under sine rejser blandt grønlændere og andre inuit som en af deres egne.

Med dette unikke udgangspunkt gennemførte han grundige studier af inuits vilkår, kulturer og traditioner og publicerede resultaterne i en lang række skøn- og faglitterære værker, bl.a. Myter og Sagn fra Grønland, 1-3 (1921-1925), Fra Grønland til Stillehavet, 1-2 (1925-1926) og i skriftrækken Report of the Fifth Thule Expedition 1921-1924, 1-10 (1927-1988).

Knud Rasmussen blev i 1924 udnævnt til æresdoktor ved Københavns Universitet. Han havde adresse sammen med sin familie i Hellerup og fra 1917 i huset i Hundested, som senere er indrettet til museum og åbnet for offentligheden. Men hovedparten af tiden i årene fra 1912 til sin død i 1933 tilbragte Rasmussen på ekspeditioner eller andre rejser.

I 1932 talte Knud Rasmussen ved den internationale domstol i Haag for et samlet Grønlands tilhørsforhold til Danmark.

Forfatteren Tom Kristensen bistod i en årrække Knud Rasmussen med redigering af hans bøger og tolkede i dagbladet Politiken Danmarks og Grønlands følelser ved Knuds død den 21. december 1933 i sit digt: Det er Knud, som er død!

Efter Knud Rasmussens død købte den danske stat i 1937 Thulestationen af hans enke, Dagmar Rasmussen.

Knud Rasmussens eftermæle

På hovedgaden i Hundested findes Torvald Westergaards buste af Knud Rasmussen. I 1963 opstilledes på Strandvejen ved Hvidørepynten en stor statue af Knud Rasmussen udført af Povl Søndergaard. På statuens sokkel er samtlige ekspeditioner nævnt.

Udvalgte værker om Knud Rasmussen

Peter Freuchen: Knud Rasmussen som jeg husker ham. Forlaget Gyldendal, 1934.
Kaj Birket-Smith: Knud Rasmussens Saga. Chr. Erichsens Forlag, 1936.
Bogen om Knud skrevet af hans venner. Forlaget Westermann, 1943.
Leo Hansen: I Knuds slædespor. Forlaget Westermann, 1953.
Ellen Forchhammer: Kære Knud. Forlaget Wøldike, 1979.
Niels Fenger: Knud Rasmussen – Grønlands Aladdin. Forlaget Wøldike, 1979.
Knud Wentzel: Thule i hjertet. Nærbillede af Knud Rasmussen. Munksgaards Forlag, 1990.
Ebbe Kløvedal Reich: Den fremmede fortryller. Beretning om Knud Rasmussen og hans to folk. Forlaget Vindrose, 1995.
Kurt L. Frederiksen: Kongen af Thule. En biografi om Knud Rasmussen. Forlaget Rhodos, 1995.
Jørn Riel: Knud Rasmussen. Myter og Sagn fra Grønland. Forlaget Sesam, 2000.
Kirsten Hastrup: Vinterens hjerte. Knud Rasmussen og hans tid. Gads Forlag, 2010.
Niels Barfoed: Manden bag helten. Knud Rasmussen på nært hold. Forlaget Gyldendal, 2016.
Knud Michelsen: Den unge Knud Rasmussen belyst gennem breve og andre kilder 1893-1902. Forlaget Falcon, 2011.
Knud Michelsen: Vejen til Thule – belyst gennem breve og andre kilder 1902-1910. Forlaget Falcon, 2014.
Knud Michelsen: En værkende tand. Striden om 2. Thule-Ekspedition. Forlaget Rosinante, 2017.
Søren la Cour Jensen: Knud Rasmussen – Danmarks store nationalhelt. Forlaget Epsilon, 2017.
Knud Michelsen: I videnskabens navn. Knud Rasmussen belyst gennem breve og andre kilder 1910-1921. Forlaget Falcon, 2018.
Knud Michelsen: Rejsen til det oprindelige folk. Knud Rasmussens 5. Thule-ekspedition. Aarhus Universitetsforlag, 2021.
Bent Nielsen: Til det yderste. 5. Thule Ekspedition i Rusland. Forlaget Lindhardt og Ringhof, 2023.

Læs mere i Lex

Kommentarer (1)

8. juni skrev Claus Oreskov

Den danske ordbog siger at eftermæle skal forstås som: den omtale som en person bliver genstand for efter sin død. Virker mærkværdigt at det her i Bent Nielsens optik er blevet til forskellige staturer.

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

Fagansvarlig for Polarekspeditioner

Bent Nielsen

ph.d., Arktisk Institut