close
BERJAYA
International Circles logo
IC-logo
Licens: CC BY SA 3.0

IC er en forkortelse for International Circle, som er en uafhængig international sammenslutning af institutter og organisationer, der opererer inden for videregående uddannelse og forskning med specifikt fokus på grafisk design, grafisk produktion, teknologi og mediehåndtering.

I Danmark har Den Grafiske Højskole (nu Danmarks Medie- og Journalisthøjskole (DMJX)), været medlem siden starten i 1957, da IC blev grundlagt i Lausanne i Schweiz.

IC samarbejder internationalt med andre institutter og organisationer på et bredt felt indenfor grafisk kommunikation og medieteknologi, trykning, forlagsvirksomhed og emballage for at fremme dette mål.

IC tilbyder

  • en platform for udveksling af viden og kulturelle spørgsmål.
  • en gensidig præsentation og sammenligning af institutioner, samt kontakt med trykkeri- og forlagsvirksomheder, leverandører og organisationer.
  • muligheder for samarbejdsrelationer mellem direktører, undervisere og studerende fra de forskellige medlemsinstitutioner.

IC's forskningspublikation

IC Journal “International Circular of Graphic Education and Research” er fagfællebedømt og giver IC-fællesskabet mulighed for at offentliggøre resultater om videnskabelige, økonomiske og uddannelsesmæssige emner mv. inden for trykte og mediesektoren på et højt akademisk niveau.

IC konference

IC arrangerer hvert år en konference et sted i verden, typisk på en medlemsinstitutions lokation. Fra 2020 har IC og iarigai samarbejdet om at arrangere den årlige konference, som til tider afholdes på samme tid og sted.

Læs mere i Lex

Eksterne links

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig