close

Chieti er en italiensk by 15 km sydvest for Pescara med 48.400 indbyggere (2024). Den gamle by ligger på en høj med udsigt over floden Pescara. Denne bydel rummer både romerske ruiner, den oprindeligt normanniske katedral San Giustino fra 1069 og prægtige palæer fra 1800-tallet. I dalen ligger den moderne by, som bl.a. har vinproduktion samt beklædnings-, papir- og mekanisk industri.

Chietis historie

Sporene af menneskelig aktivitet omkring Chieti går helt tilbage til Heidelbergmennesket for ca. en halv million år siden. Den tidligste bydannelse opstod i bronzealderen omkring 5000 f.v.t.

I oldtiden var byen folkeslaget marrucinernes hovedby under navnet Teate, og indbyggerne kaldes stadig teatinere, ligesom byens hovedstrøg i dag hedder Corso Marrucino.

Gennem middelalderen var Chieti en af de største byer i Abruzzo. Under normannerne blev den et selvstændigt grevskab, men var i 1100-1200-tallet underlagt flere andre byer. I 1300-tallet blev Chieti vicekongeresidens under Alfonso 5. den Storsindede af Aragonien, der tillige blev konge af riget Begge Sicilier, og siden ærkebispesæde. Byen blev besat af Frankrig i 1799 og i 1806.

Læs mere i Lex

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig