CEPOS, Center for Politiske Studier, er en dansk borgerlig-liberal tænketank, der blev stiftet i 2004. Den arbejder for et frit og velstående samfund, bl.a. gennem en mindre stat, skattelettelser og et stærkt privat initiativ. CEPOS sætter en tydelig liberal dagsorden, hvilket i kombination med et højt output af analyser har sikret organisationen udbredt medieomtale. Den påvirker samfundsdebatten gennem analyser, videoer og podcasts om aktuelle problemstillinger inden for bl.a. skat og offentlige finanser samt velfærd, beskæftigelse, klima og demokrati. Tænketanken er privatejet og modtager ikke offentlig støtte.
Faktaboks
- Også kendt som
-
Center for Politiske Studier

Kommentarer (1)
skrev Kim Ingemann
Hej Jesper Dahl Kelstrup. Hvorfor skriver du, at The Heritage Foundation er en liberal tænketank, når den selv betegner sig som konservativ? Man kan selvfølgelig undre sig over, at det "liberale" Cepos er inspireret af en konservativ tænketank, men Cepos og The Heritage Foundation har først og fremmest det til fælles, at de vil sikre oligarkernes dominans i samfundet ved påvirkningsarbejde i medierne og i politiske partier.
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.