close
BERJAYA

De danske 49er-sejlere Martin Kirketerp (f. 1982) og Jonas Warrer blev kåret som OL-vindere i 2008 efter en lang og kaotisk sag. Da deres egen båd gik i stykker, lånte de en kroatisk båd, som de sejlede i mål i. Først efter en seks timer lang klagesag blev danskerne af OL's sejljury kåret som vinder foran Spanien. Spanien rejste derpå sagen for CAS, som afviste sagen.

.

CAS er en international voldgiftsret inden for sportsverdenen. Den blev oprettet i 1984 som en del af Den Internationale Olympiske Komité, men er siden skilt ud herfra og administrativt og finansielt underlagt et særligt organ, ICAS, International Council of Arbitration for Sport.

Faktaboks

Etymologi

Forkortelse for (engelsk) Court of Arbitration for Sport

Også kendt som

Fransk TAS, forkortelse for Tribunal Arbitral du Sport.

CAS har hovedsæde i Lausanne i Schweiz og endvidere kontorer i New York og Sydney samt i OL-værtsbyer efter behov. De ca. 300 voldgiftsdommere fra 87 lande med ekspertise i voldgifter og sportsjura behandler omkring 300 tvister årligt (2017), hovedsagelig vedrørende doping og international fodbold.

Læs mere i Lex

Eksterne links

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig