Brahma Samaj, (sanskrit brāhma-samāja), eller Brahmo Samaj, hinduistisk reformbevægelse, som blev stiftet 1828 i Calcutta af den bengalske brahman Ram Mohan Roy. Roy, der inden da havde studeret både islam og kristendom, mente, at den evige sandhed er til stede i alle religioner, men især i de gamle vediske skrifter (først og fremmest upanishaderne), hvis de fortolkes på den rette måde. Han var modstander af bl.a. enhver form for billedkult, og han var medvirkende til, at enkebrænding blev forbudt i 1829. Brahma Samaj fik en halv snes år efter Roys død en dygtig leder i Debendranath Tagore. En ivrig reformator, Keshab Chandra Sen, der sluttede sig til Brahma Samaj i 1857, var stærkt knyttet til den kristne lære. Han kom hurtigt i opposition til bevægelsens mere konservative medlemmer, hvilket førte til en spaltning af Brahma Samaj i 1865. Skønt bevægelsen aldrig har haft nogen stor tilhængerskare, har den alligevel øvet en ganske betydelig indflydelse på mange af den moderne hinduismes bevægelser.