Almeida Garrett var portugisisk forfatter, der introducerede romantikken i Portugal. Som aktiv liberal måtte Garrett opholde sig længe i udlandet og kom derved i kontakt med de nyeste kulturelle strømninger. Digtet Camões (1825) dannede epoke, om end stadig med tydeligt præg af Garretts klassicistiske skoling. Hovedværkerne tilhører forfatterskabets sene fase: Frei Luís de Sousa (1844) er det fornemste blandt Garretts dramaer, som gav det portugisiske teater en længe tiltrængt fornyelse. Romanen Viagens na minha terra (1846, Rejser i mit land) forener præcis social og politisk kritik med en tragisk kærlighedshistorie om pigen Joaninha, symbolet på det ægte Portugal. Samlingen Folhas caídas (1853, Faldne blade) er et eksempel på Garretts intense lyriske digtning.