Aaron Gurevitj, 1924-2006, russisk historiker. Gurevitj gjorde sig tidligt fri af sovjetmarxismens historiesyn og fremhævede enhver epokes egetværd, den historiske udviklings principielle åbenhed og åndshistorien som en selvstændigt skabende kraft. Hans værk Feodalismens uppkomst i Västeuropa (1970, sv. overs. 1979) mødte skarp kritik i det herskende historikermiljø. Gurevitj var inspireret af Annalesskolen. Blandt hans kultur- og mentalitetshistoriske udgivelser er Categories of Medieval Culture (1977, eng. overs. 1985), der var et forsøg på at rekonstruere grundlæggende begreber som tid, rum, skæbne, død og liv. I 1981 udkom Medieval Popular Culture: Problems of Belief and Perception (eng. overs. 1988), hvori folkelige i modsætning til kirkelige dogmatiske forestillinger om Himmel og Helvede, Gud og Djævelen, liv og død står i centrum. Gurevitj understregede nytten af Mikhail Bakhtins teorier, men tog ved flere lejligheder afstand fra Bakhtins konkrete resultater. Hans seneste bidrag til middelalderens kulturhistorie var The Individual in Medieval Europe (1995). Gurevitjs opposition til sovjetstyrets officielle videnskabelige linje og hans jødiske afstamning isolerede ham i det sovjetiske historikermiljø, og han havde ikke tilladelse til udlandsrejser. Denne situation ændredes først med Gorbatjovs perestrojka.
Det sker
VM i fodbold for mænd
Nu begynder Verdensmesterskabet i fodbold for mænd. Den vigtigste turnering i international herrefodbold og en af de største mediebegivenheder i sportens verden.
Folkemødet
Folkemødet er skudt i gang. En dansk festival for politik, der finder sted hvert år på Bornholm. Folkemødet blev første gang afholdt i 2011 og er siden vokset sig større og større.
Ole Lund Kirkegaard
Den afdøde forfatter Ole Lund Kirkegaard udkommer denne måned med en ny børnebog. Det er forfatterens datter, Nana Bang Kirkegaard, der har færdiggjort sin fars 14. bog.

Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.