Metoiker, i de oldgræske bystater den almindeligste betegnelse for de fremmede, der "flyttede hen til" eller "boede iblandt" en bystats borgere uden selv at få borgerrettigheder. Metoikerne var dels fribårne tilflyttere, dels frigivne slaver, og de udgjorde således en slags mellemstand mellem bystatens borgere og slaverne.
Vers. 1
Denne version blev publiceret af Gyldendals leksikonredaktion 11. marts 2017.
Artiklen ændrede 416 tegn.
