Spolorme er en orden af rundorme, der forekommer parasitisk i tyndtarmen hos hvirveldyr. Den voksne spolorm har en langstrakt, cylindrisk krop, 4-6 mm i diameter; hunnen er længere (25-35 cm) end hannen (15-25 cm). Munden sidder forrest og omgives af tre små, tykke læber; gattet sidder nær bagkropsspidsen. Hos hannen er bagkroppens allerbageste del bøjet om til en krog.
Livscyklus
Spolormes parring sker i tyndtarmen, hvorefter hunnen lægger op til 200.000 æg om dagen, som afgår med afføringen. Den infektive larve udvikles i ægget, og infektion sker ved optagelse af æg, fx ved at spise grøntsager gødet med ekskrementer eller drikke besmittet vand. Æggene klækkes i tyndtarmen, hvorefter larverne borer sig gennem tarmvæggen og føres med blodet til leveren og derefter til hjertet og derpå til lungerne, hvor de borer sig ud i alveolerne og bevæger sig videre til svælget for at nå tarmsystemet for anden gang, ca. otte dage efter infektionen. Under vandringen kan der bringes tarmbakterier med ud i kroppen, og hvis der er mange spolorme i tarmen, kan der komme koliksmerter, evt. tarmslyng.
Hos mennesker og dyr
Hos mennesket findes menneskets spolorm (Ascaris lumbricoides), som på verdensplan er den mest almindelige humane ormeparasit. Den forekommer også i Danmark, men er ikke længere hyppig herhjemme. Infektion med menneskets spolorm forårsager ascariasis.
Hos svin findes en nærtbeslægtet art, svinets spolorm (Ascaris suum). Katte og hunde har deres egne spolorme, hvor larverne ved optagelse i mennesket kan foretage vandringer, larva migrans, men der vil ikke udvikles voksne individer.
