Termik

For alternative betydninger, se Hot spot. (Se også artikler, som begynder med Hot spot)

Eksempel på en termik søjle mellem jorden og en cumulus-sky.

Termik er luftens lodrette op- og nedadgående bevægelse i instabile luftmasser. Termik udløses af solens opvarmning af jorden. Når luften lige over jorden har nået en tilstrækkelig temperatur (det kan på varme dage ofte ses som en „dirren“ i luften over varme overflader som asfalt), så vil den på et tidspunkt „rive sig løs“ fra jorden og begynde at stige opad. Så længe den opadstigende luftmasses afkøling er mindre (langsommere) end temperaturfaldet med højden i de omgivende luftmasser, så vil denne „boble“ blive ved med at stige, og når den når dugpunktet (den temperatur hvor vandet i luften kondenserer) bliver boblen til en cumulussky (også kaldet „sommerskyer“ eller „blomkålsskyer“). En tør overflade vil lettere end en fugtig udløse termik, og nogle gange vil et tørt område kunne udløse kontinuerlig termik – et sådant område kaldes for et „hot spot“.

Flyvning

Termik udnyttes i forbindelse med flyvning særligt af svævefugle ^(en), svævefly og dragefly.

De tre kræfter, der virker på svævende luftfartøjer er tyngdekraften, opdrift og luftmodstand. På grund af luftmodstand, skal et luftfartøj uden motor altid flyve nedad for at holde sit fart. Når et luftfartøj befinder sig i en opadgående luftstrøm, som stigere hurtigere end luftfartøjet falder, kan det svævende luftfartøj vinde højde.

Den rumlige form på de op- og nedadgående vinde dikterer teknikken som fugle og luftfartøjer benytter. Ofte er cirkelflyvning nødvendigt, da de termiske vinde kan være ganske lokale i omfang. I nedadgående vinde flyves der som regel ligeud.

Se også

• Adiabatisk proces

Eksterne henvisninger

• Visualisering af termik Arkiveret 17. maj 2006 hos Wayback Machine (engelsk artikel af Wayne M. Angevine Ph.D., P.E.)