close
Spring til indhold

Nomen agentis

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Nomen agentis (latin: 'udførerens navn(eord)', fl. nomina agentis) er et nomen, typisk et substantiv, afledt af et verbum, som betegner den person eller ting, der udfører den pågældende handling, f.eks. løber, vælger.[1]

På dansk (og de andre germanske sprog) bliver nomina agentis typisk dannet med suffikset -er (svensk -are, oldvestnordisk -ari, tysk og engelsk -er), der sandsynligvis allerede i urgermansk tid (*-ārijaz) er indlånt fra latin (-arius).

I de latinske fremmedord bruges almindeligvis suffikserne -ant/-ent (indlånt fra det latinske præsens participium) – fx agent eller demonstrant – eller -ator/-itor, evt. indlånt gennem fransk med eu → dansk ø: -atør/-itør – fx administrator, konditor, rektor, amatør, auditør.

  1. Paul Diderichsen (1962). Elementær Dansk Grammatik (3. udgave). København: Gyldendal. ISBN 978-87-00-89131-9. OCLC 1075197502. OL 21137910M. Wikidata Q79241347.