Frodo Sækker
Denne artikel har en liste med kilder, en litteraturliste eller eksterne henvisninger, men informationerne i artiklen er ikke underbygget, fordi kildehenvisninger ikke er indsat i teksten. (2026) |
| Frodo Sækker | |
|---|---|
Medvirker i
Ringenes Herre | |
| Information | |
| Set i | Ringenes Herre |
| Skabt af | J.R.R. Tolkien |
| Spillet af | Elijah Wood |
| Fødselsdag | 2968, 3. alder |
| Død | 4. alder |
| Race | Hobbit |
| Arbejde | Fægter |
| Tilhørsforhold | Ringens broderskab |
| Far | Drogo Sækker |
| Mor | Primula Brændebuk |
| Nationalitet | Herredet |
| Sprog | Vestrønt |
| Information med symbolet | |
Frodo Sækker (engelsk: Frodo Baggins) er en fiktiv person, der første gang nævnes som nevø i J.R.R. Tolkiens “Hobbitten”, og efterfølgende følges som hovedpersonen i trilogien Ringenes Herre.
I Peter Jacksons filmatisering spilles Frodo af Elijah Wood.
Historie
[redigér | rediger kildetekst]Frodo er en hobbit, der blev født i år 2968 (i den tredje tidsalder) som søn af Drogo Sækker og Primula Brændebuk. Frodo mistede sine forældre i en ulykke, da han var 12 år. Han boede nogle år hos sin mors familie, indtil han som 21-årig flyttede til Hobbitrup og boede hos sin fætter, Bilbo Sækker. Bilbo er en del år ældre end Frodo, og derfor foretrækker Frodo, at kalde Bilbo for onkel.
På sin 111 års-fødselsdag rejste Bilbo fra Hobbitrup og efterlod alt, hvad han ejede, til Frodo, inklusive en ring, der indeholdt al verdens ondskab. Frodo fyldte 33 år, samtidig med at Bilbo fyldte 111 år. Som hobbit bliver man myndig som 33-årig. Kort efter opdagedes Ringens magt af troldmanden Gandalf, og det endte med, at Frodo blev sendt ud sammen med sin gode ven og gartner Samvis Gammegod/Sam for at bringe Ringen til elverne i Kløvedal.
Frodo, Sam og deres to venner Merry og Pippin fik bragt Ringen til Kløvedal, men sammen med Aragorn, Boromir, Gimli, Gandalf og Legolas blev de sendt af sted til Mordor, for at destruere Ringen. Frodo fik en ekstra byrde, da han valgte at være den, der bar Ringen. Frodo og Sam blev skilt fra resten af gruppen, men valgte til trods for det at fortsætte mod deres mål. På vejen mødte de skabningen Gollum, og sammen nåede de tre til Mordor. Men Ringens ondskab havde påvirket Frodo, der i første omgang ikke ville give slip på den. Gollum angreb ham og bed fingeren med ringen af ham. Vanvittig af sin triumf, faldt Gollum ned i bjergets brændende indre, og ringen blev ødelagt. Efterfølgende rejste Frodo sammen med Gandalf, Bilbo, Elrond og Galadriel til Valinor.
Eksterne henvisninger
[redigér | rediger kildetekst]| Wikimedia Commons har medier relateret til: |
- Frodo Sækker på Internet Movie Database (engelsk)

