close
Spring til indhold

Elizabeth 2. af Storbritannien

Redigér links
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
(Omdirigeret fra Elizabeth II)
Elizabeth 2.
BERJAYA
Dronning Elizabeth i 2015
Dronning af Storbritannien og Nordirland
Kroning2. juni 1953
Westminster Abbey, London
Regerede6. februar 1952 – 8. september 2022 (70 år og 214 dage)
ForgængerGeorg 6.
Premierministre
Se liste
EfterfølgerCharles 3.
ÆgtefællePrins Philip (g. 1947; d. 2021)
Børn
Fulde navnElizabeth Alexandra Mary Windsor
Født21. april 1926
Mayfair, London, England
Død8. september 2022 (96 år)
Balmoral Castle, Skotland
HvilestedKing George VI Memorial Chapel, St George's Chapel, Windsor Castle
FarGeorge 6. af Storbritannien
MorElizabeth Bowes-Lyon
SignaturBERJAYA
HusHuset Windsor
ReligionAnglikansk
Ridder af Elefantordenen
BERJAYA
1947

Dronning Elizabeth II af Storbritannien (Elizabeth Alexandra Mary; født 21. april 1926, død 8. september 2022) var dronning og statsoverhoved for Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland og 14 andre Commonwealth-lande herunder Australien, Canada, New Zealand og Jamaica. Hun var mest engageret i Storbritannien, hvor hun normalt opholdt sig, og hvor hendes forfædre har regeret i mere end 1.000 år.

Elizabeth blev født i Mayfair, London, som det første barn af hertugen og hertuginden af York (senere Georg 6. af Storbritannien og dronning Elizabeth). Hendes far overtog tronen, efter hans bror, Edvard 8. valgte at abdicere i 1936. Dermed rykkede hun op som den første i arvefølgen til tronen. I 1947 giftede hun sig med Philip, hertug af Edinburgh, der tidligere havde været prins af Grækenland og Danmark. De fik fire børn: Charles, Prins af Wales, Anne, Princess Royal, Andrew Mountbatten-Windsor og Prins Edward, Jarl af Wessex.

Ved farens død i februar 1952 blev Elizabeth overhoved for Commonwealth og regerende dronning over syv uafhængige Commonwealth-lande: Storbritannien, Dominion of Canada, Australien, New Zealand, Sydafrika, Pakistan og Ceylon. Hun har regeret som konstitutionel monark igennem store politiske udfordringer, såsom devolution i Storbritannien, Storbritanniens optagelse i EU, Brexit, patriering af Canada og afkolonisering af kolonier i Afrika mellem 1956 og 1992, hvor en række lande fik forskellige grader af uafhængighed, mens lande som Sydafrika, Pakistan og Ceylon (omdøbt til Sri Lanka) blev republikker. 1992 udråbte hun selv som sit annus horribilis; primært grundet brudte ægteskaber blandt hendes børn og en storbrand på Windsor Castle. Hendes mange historiske besøg og møder inkluderer statsbesøg i Irland og besøg hos eller fra fem forskellige paver. Blandt de store personlige begivenheder for Elizabeth er hendes kroning i 1953 og fejringen af hendes sølv-, guld- og diamantjubilæeer i 1977, 2002 og 2012. I 2022 blev hun den første britiske monark til at nå at holde sit 70-års regeringsjubilæum. I 2021, efter 73 års ægteskab, døde hendes mand prins Philip i en alder af 99 år.

Hun var den længstlevende og længst siddende britiske monark. Hun var det længst siddende kvindelige statsoverhoved i verdenshistorien.[1]

Elizabeth har ved forskellige lejligheder oplevet republikanske stemninger, og pressen har kritiseret kongefamilien, særligt efter at flere af hendes børns ægteskaber er gået i opløsning og håndteringen af Prinsesse Dianas død i 1997.

Tidlige liv

[redigér | rediger kildetekst]
Elizabeth som et eftertænksomt udseende lille barn med krøllet, lyst hår
Prinsesse Elizabeth som tre-årig i 1929.

Prinsesse Elizabeth blev født ved kejsersnit kl. 2:40 om natten den 21. april 1926 i sin morfars residens i London, Bruton Street nr. 17 i Mayfair.[2][3] Hendes far, Prins Albert, Hertug af York (den senere Kong Georg 6.), var den næstældste søn af det daværende britiske kongepar Kong Georg 5. og Dronning Mary. Hendes mor, Elizabeth, Hertuginde af York (den senere dronning Elizabeth), var den yngste datter af den skotske adelsmand Claude Bowes-Lyon, 14. jarl af Strathmore og Kingshorne, og hans hustru Nina Cecilia Cavendish-Bendtinck. Hun blev døbt den 29. maj i Det Private Kapel på Buckingham Palace af ærkebiskoppen af York Cosmo Gordon Lang.[4] Hun modtog navnene Elizabeth efter sin mor, Alexandra efter sin oldemor, Dronning Alexandra, og Mary efter sin farmor, Dronning Mary.[5] Til daglig var hun kendt under navnet Elizabeth, mens hun i familien blev kaldt Lilibet, et kælenavn der var baseret på, hvad hun kaldte sig som lille.[6]

Elizabeth som en ung pige med blå øjne og lyst hår
Prinsesse Elizabeth som syv-årig i 1933.
Oliemaleri: Philip de László, Royal Collection (1933)

Elizabeth tilbragte hovedsageligt sin tidligste barndom i York-familiens residenser i deres townhouse på Piccadilly 145 i London og på Royal Lodge ved Windsor Castle.[7] Hendes eneste søskende, den fire år yngre søster Prinsesse Margaret, blev født i august 1930. De to prinsesser blev passet af deres nanny, Clara Knight, og modtog hjemmeundervisning under opsyn af deres mor og deres skotske guvernante, Marion Crawford.[8] Deres undervisning havde fokus på historie, sprog, litteratur og musik.[9] I 1950 udgav Crawford til kongefamiliens store utilfredshed en biografi om Elizabeth og Margarets barndom med titlen The Little Princesses.[10] I bogen beskriver hun Elizabeths kærlighed til heste og hunde, hendes ordenssans og hendes ansvarsfølelse.[11] Andre bekræftede disse iagttagelser: Winston Churchill sagde om den dengang to-årige Elizabeth, at hun var en personlighed og udstrålede en autoritet og omtanke, der var forbløffende for et lille barn.[12] Hendes kusine Margaret Rhodes beskrev hende som "en munter lille pige, men grundlæggende fornuftig og velopdragen".[13]

Tronfølger

[redigér | rediger kildetekst]
BERJAYA
Prinsesse Elizabeth med sin far kong Georg 6. i 1937.

I sin bedstefars regeringstid var prinsesse Elizabeth nummer tre i arvefølgen til den britiske trone, efter sin fars storebror, prinsen af Wales, og sin far. Hendes fødsel havde ganske vist vakt offentlig interesse, men det var ikke umiddelbart forventet, at hun ville blive dronning, da prinsen af ​​Wales stadig var ung og sandsynligvis ville gifte sig og selv få børn, som ville gå forud for Elizabeth i arvefølgen.[14]

Forholdene ændrede sig imidlertid drastisk i 1936. Da hendes bedstefar kong Georg 5. døde den 20. januar 1936, efterfulgte hendes farbror ham som kong Edward 8., og hun selv rykkede som nummer to i arvefølgen efter sin far. Senere samme år, den 11. december 1936, abdicerede kong Edward 8. imidlertid, efter at hans planlagte ægteskab med den fraskilte amerikaner Wallis Simpson havde udløst en forfatningskrise.[15] I stedet overtog hans ældste lillebror tronen som kong Georg 6., og som Georgs ældste barn blev prinsesse Elizabeth derved tronfølger. Da Storbritannien på dette tidspunkt kun havde delvist kvindelig arvefølge til tronen, hvor sønner havde fortrinsret for døtre, og en datter derfor kun kunne arve tronen, hvis hun ikke havde brødre, var hun såkaldt præsumptiv tronfølger, da en eventuel søn født senere i hendes forældres ægteskab, ville være gået forud for hende i arvefølgen.[16]

Anden Verdenskrig

[redigér | rediger kildetekst]
BERJAYA
Prinsesserne Elizabeth og Margaret optræder i pantomimen Aladdin på Windsor Castle i 1943.

I september 1939 trådte Storbritannien ind i Anden Verdenskrig. Krigen var en usikker tid for hele riget såvel som for den kongelige familie. Under krigen blev England udsat for hyppige luftangreb fra Luftwaffe, og fra september 1939 blev mange børn fra byerne evakueret ud på landet. Den britiske politiker Lord Hailsham foreslog, at prinsesserne Elizabeth og Margaret skulle evakueres til Canada.[17] Dette forslag blev dog kategorisk afvist af Elizabeths mor, der erklærede: "Børnene vil ikke tage afsted uden mig. Jeg vil ikke tage afsted uden kongen. Og kongen vil aldrig tage afsted."[18] Prinsesserne opholdt sig på Balmoral Castle i Skotland indtil julen 1939, hvor de flyttede til Sandringham House i Norfolk.[19] I 1940, da de tyske bombeangreb mod Storbritannien (The Blitz) var på sit højeste, blev prinsesserne Elizabeth og Margaret flyttet i sikkerhed til Windsor, først på Royal Lodge og derefter på selve Windsor Castle, hvor de tilbragte det meste af krigsårene.[20] I Windsor opførte de unge prinsesser i juletiden de klassiske engelske juleeventyrskomedier (kaldet pantomimes på engelsk) for og med børn af slottets ansatte for at samle penge ind til the Queen’s Wool Fund (Dronningens Uldfond). Overskuddet var beregnet til at købe garn, der blev brugt til at sy militærtøj.[21]

BERJAYA
Prinsesse Elizabeth som 18-årig i Auxiliary Territorial Services uniform i april 1945.

Under krigen begyndte prinsesse Elizabeth at påtage sig sine første offentlige opgaver. Den 13. oktober 1940 holdt hun som 14-årig sin første radiotale i BBC-udsendelsen Children's Hour, hvor hun talte til de børn, der var blevet evakueret fra byerne.[22] På sin 16-års fødselsdag foretog Elisabeth sin første offentlige optræden på egen hånd, hvor hun besøgte the Grenadier Guards, hvor hun året før var blevet udnævnt til æresoberst.[23] Kort før hendes 18-års fødselsdag vedtog det britiske parlament en lovændring, der gjorde, at hun kunne fungere som en af de fem statsråder, som kunne overtage kongens officielle opgaver i tilfælde af ophold i udlandet eller anden uarbejdsdygtighed. Dette var for eksempel tilfældet i juli 1944, da han besøgte britiske tropper i Italien.[24] I februar 1945 trådte hun som 18-årig ind i Auxiliary Territorial Service (ATS), den kvindelige gren af British Army under krigen, hvor hun gjorde tjeneste under tjenestenummer 230873 som "honorary second subaltern Elizabeth Windsor".[25] Her blev hun uddannet til lastbilchauffør og mekaniker og blev efter fem måneder forfremmet til "honorary junior commander".[26][27]

Ægteskab og børn

[redigér | rediger kildetekst]
BERJAYA
Prinsesse Elizabeth og Prins Philip i 1950.

Elizabeth mødte første gang sin fremtidige mand, Prins Philip af Grækenland og Danmark, i 1934 og 1937.[28] Philip er Elizabeths fars halvfætter gennem Kong Christian 9. af Danmark og hendes kvartfætter gennem Dronning Victoria af Storbritannien. Efter endnu et møde i 1939 forelskede den 13-årige Elizabeth sig i Philip, og de begyndte at udveksle breve.[29] Parret blev forlovet den 9. juli 1947, da Elizabeth var 21 år gammel.[30]

Forlovelsen var til dels kontroversiel, da Philip var udenlandsk født, om end han var britisk statsborger og havde tjent i Royal Navy under Anden Verdenskrig. Dertil var han uformuende, og hans søstre var gift med tyske prinser med forbindelser til nazismen. Inden brylluppet frasagde Philip sig sine græske og danske titler, konverterede fra den græsk-ortodokse til den anglikanske kirke og tog efternavnet Mountbatten, der var hans mors britiske families slægtsnavn.[31] Lige inden brylluppet blev han udnævnt til Hertug af Edinburgh og skulle herefter tiltales Kongelige Højhed.[32]

Elizabeth og Philip blev gift den 20. november 1947 i Westminster Abbey i London. De fik fire børn:

Regeringstid

[redigér | rediger kildetekst]

Tronbestigelse

[redigér | rediger kildetekst]
BERJAYA
Elizabeth 2.'s kroning i Westminster Abbey i 1953.

Ved faderens død 6. februar 1952 blev hun overhoved for Commonwealth og regent af syv uafhængige Commonwealth-lande: Det Forenede Kongerige, Canada, Australien, New Zealand, Sydafrika, Pakistan og Ceylon. Hendes kroning i Westminster Abbey i 2. juni 1953 var den første, der blev transmitteret i TV.

Tidlige regeringstid

[redigér | rediger kildetekst]
BERJAYA
Elizabeths riger og deres territorier og protektorater ved hendes tronbestigelse i 1952:      Storbritannien      Kolonier, protektorater og mandatområder      Dominions/riger

Allerede fra Elizabeths fødsel og fremefter foregik Det Britiske Imperiums gradvise transformation til Commonwealth of Nations.[33] Ved hendes tronbestigelse i 1952 var hendes rolle som statsoverhoved for flere uafhængige stater allerede etableret.[34] I 1960'erne og 1970'erne skete der en acceleration i afkoloniseringen af Afrika og Caribien og mere end 20 lande opnåede uafhængighed fra Storbritannien, hvoraf flere dog valgte at bibeholde Elizabeth som statsoverhoved også efter selvstændigheden.

Annus horribilis

[redigér | rediger kildetekst]

I 1992, som Elizabeth selv kaldte for sit annus horribilis (rædselsfulde år), blev både Charles og Andrew separeret, Anne blev skilt og en voldsom brand hærgede Windsor Castle. Charles og prinsesse Diana blev skilt i 1996. Året efter døde Diana i en bilulykke i en tunnel i Paris. I den forbindelse faldt Elizabeths popularitet kraftigt, da de britiske medier kritiserede hele den kongelige familie for at være for lukkede og afsondrede i dagene op til Dianas begravelse. Elizabeths popularitet er steget, efter at hun viste sig mere offentligt.

Jubilæum som monark

[redigér | rediger kildetekst]
BERJAYA
Portræt af dronning Elizabeth II fra 2002 malet af Antonio Montiel González.

Hendes regeringsperiode var den længste for en britisk monark nogensinde. Hun overgik den 9. september 2015 Dronning Victorias rekord på 63 år, syv måneder og to dage. Elizabeths 25 og 50 års jubilæum blev fejret i 1977 [35] og 2002.

Dronningens 60-års jubilæum fejredes i 2012 med en stor folkelig fest mellem 3. juni og 5. juni.

I 2022 fejrede hun 70 år, platinjubilæum, på tronen.

Helbred og død

[redigér | rediger kildetekst]

Den 8. september 2022 meddelte Buckingham Palace, at dronningen, der boede på Balmoral, var under lægeligt tilsyn, efter at læger udtrykte bekymring for hendes helbred. Erklæringen lød: "Efter yderligere evaluering her til morgen er Dronningens læger bekymrede for Hendes Majestæts helbred og har anbefalet, at hun forbliver under lægeligt tilsyn".[36][37] Dronningens to ældste børn prins Charles og hans hustru Camila, samt prinsesse Anne var hos hende da hun sov stille ind om eftermiddagen.

Hendes to yngste børn Andrew Mountbatten-Windsor og prins Edward samt børnebørnene prinserne William og Harry var på vej, men nåede ikke frem, før efter døden var indtruffet.

Den officielle erklæring lød (i dansk gengivelse):

"Dronningen døde fredeligt på Balmoral i eftermiddags. Kongen og Dronningegemalinden bliver på Balmoral i aften og vender tilbage til London i morgen."

Efter et castrum doloris i Palace of Westminster blev Elizabeth 2. begravet i King George VI Memorial Chapel i St George's Chapel i den nordlige del af Windsor Castle, ved siden af sin mand prins Philip, og nær sine forældre. Selve bisættelsen skete den 19. september, 11 dage efter Dronningens død.

Det britiske hof har aldrig oplyst nogen egentlig dødsårsag, men tidligere premierminister Boris Johnson hævder i sin selvbiografi Unleashed, at hun led af knoglekræft.[38]

Formue og finanser

[redigér | rediger kildetekst]
BERJAYA
Sandringham House, Elizabeths private residens i Norfolk.

Elizabeths personlige formue har været genstand for spekulation i mange år. I 1971 vurderede Jock Colville, der var hendes tidligere private sekretær og direktør for hendes bank, Coutts, hendes formue til 2 millioner britiske pund (cirka 28 millioner i 2021-pund).[39][40] I 1993 kaldte Buckingham Palace en vurdering på 100 millioner £ for "voldsomt overvurderet".[41] I 2002 arvede hun en ejedom til en estimeret værdi af 70 millioner £ fra sin mor.[42] Sunday Times Rich List 2020 aslog hendes personlige formue til omkring 350 millioner £, hvilket gjorde hende til den 372. rigeste person i Storbritannien.[43] Hun var nummer 1 på listen ved den første udgivelse i 1989, med en formue på 5,2 milliarder £ (cirka13 milliarder i 2021-pund), der inkluderede værdier på ejendomme, der ikke var ejet af hende privat.[44]

Royal Collection, der inkluderer tusindvis af historiske kunstgenstande og de britiske kronregalier ejes ikke af dronningen personligt, men tildeles via en trust til Dronningen.[45] Det samme gælder officielle residensslotte som Buckingham Palace og Windsor Castle [46] samt Hertugdømmet Lancaster, der er en ejedomsportefølje med en værdi anslået til millioner £ i 2015.[47] Paradise Papers, der blev lækket i 2017, viste, at Hertugdømmet Lancaster havde investeringer i to skattely i de oversøiske territorier Cayman Islands og Bermuda.[48] Sandringham House og Balmoral Castle er dronnings private ejendom.[46] De britiske Crown Estate – med en formue på 14,3 milliarder pund i 2019[49] – er ligeledes i en trust og kan ikke sælges eller ejes af hende personligt.[50]

Titler og prædikater

[redigér | rediger kildetekst]
BERJAYA
Elizabeth IIs monogram, besat af St Edward's krone.
BERJAYA
Personlig flag
  • 21. april 1926 til 11. december 1936: Hendes kongelige højhed prinsesse Elizabeth af York.
  • 11. december 1936 til 20. november 1947: Hendes kongelige højhed Prinsesse Elizabeth.
  • 20. november 1947 til 6. februar 1952: Hendes kongelige højhed Prinsesse Elizabeth, hertuginde af Edinburgh.
  • 6. februar 1952 til 8. september 2022: Hendes Majestæt Dronningen.

Anetavle

[redigér | rediger kildetekst]
8. Edvard 7. af Storbritannien
4. Georg 5. af Storbritannien
9. Alexandra af Danmark
2. Georg 6. af Storbritannien
10. Frans, Hertug af Teck
5. Mary af Teck
11. Prinsesse Mary Adelaide af Cambridge
1. Elizabeth 2. af Storbritannien
12. Claude Bowes-Lyon, 13. jarl af Strathmore og Kingshorne
6. Claude Bowes-Lyon 14. jarl af Strathmore og Kingshorne
13. Frances Dora Smith
3. Elizabeth Bowes-Lyon
14. Charles Cavendish-Bentinck
7. Cecilia Bowes-Lyon
15. Carolina Burnaby

Se også

[redigér | rediger kildetekst]

Noter

[redigér | rediger kildetekst]
  1. ↑ "Top 10 oldest monarchs in the world, theguardian.com, 23. januar 2015". Arkiveret fra originalen 24. januar 2015. Hentet 24. januar 2015.
  2. ↑ London Gazette: no. 33153, page 1, 21. april 1926.
  3. ↑ Bradford 2012, s. 22; Brandreth 2004, s. 103; Marr 2011, s. 76; Pimlott 2001, s. 2–3; Lacey 2002, s. 75–76; Roberts 2000, s. 74
  4. ↑ Hoey 2002, s. 40
  5. ↑ Brandreth 2004, s. 103
  6. ↑ Pimlott 2001, s. 12; Williamson 1987, s. 205
  7. ↑ Crawford 1950, s. 14–34; Heald 2007, s. 7–8; Warwick 2002, s. 35–39
  8. ↑ Crawford 1950, s. 26; Pimlott 2001, s. 20; Shawcross 2002, s. 21
  9. ↑ Brandreth 2004, s. 124; Lacey 2002, s. 62–63; Pimlott 2001, s. 24, 69
  10. ↑ Brandreth 2004, s. 108–110; Lacey 2002, s. 159–161; Pimlott 2001, s. 20, 163
  11. ↑ Brandreth 2004, s. 108–110
  12. ↑ Brandreth 2004, s. 105; Lacey 2002, s. 81; Shawcross 2002, s. 21–22
  13. ↑ Brandreth 2004, s. 105–106
  14. ↑ Bond 2006, s. 8; Lacey 2002, s. 76; Pimlott 2001, s. 3
  15. ↑ Lacey 2002, s. 97–98
  16. ↑ Marr 2011, s. 78, 85; Pimlott 2001, s. 71–73
  17. ↑ Warwick 2002, s. 102
  18. ↑ Goodey, Emma (21. december 2015). "Queen Elizabeth The Queen Mother". The Royal Family. The Royal Household. Arkiveret fra originalen 7. maj 2016. Hentet 18. april 2016.
  19. ↑ Crawford 1950, s. 104–114; Pimlott 2001, s. 56–57
  20. ↑ Crawford 1950, s. 114–119; Pimlott 2001, s. 57
  21. ↑ Crawford 1950, s. 137–141
  22. ↑ "Children's Hour: Princess Elizabeth". BBC Archive. 13. oktober 1940. Arkiveret fra originalen 27. november 2019. Hentet 22. juli 2009.
  23. ↑ "Early public life" (engelsk). The Royal Household. Arkiveret fra originalen 28. marts 2010. Hentet 20. april 2010.
  24. ↑ Pimlott 2001, s. 71
  25. ↑ London Gazette: no. 36973, page 1315, 6. marts 1945.
  26. ↑ Bradford 2012, s. 45; Lacey 2002, s. 136–137; Marr 2011, s. 100; Pimlott 2001, s. 75
  27. ↑ London Gazette: no. 37205, page 3972, 31. juli 1945.
  28. ↑ Brandreth 2004, s. 132-139; Lacey 2002, s. 124–125; Pimlott 2001, s. 86
  29. ↑ Bond 2006, s. 10; Brandreth 2004, s. 132–136, 166–169; Lacey 2002, s. 119, 126, 135
  30. ↑ Heald 2007, s. 77
  31. ↑ Hoey 2002, s. 55–56; Pimlott 2001, s. 101, 137
  32. ↑ London Gazette: no. 38128, page 5495, 21. november 1947.
  33. ↑ Marr 2011, s. 272.
  34. ↑ Pimlott 2001, s. 182.
  35. ↑ "Lew Tassell At The Queen's Silver Jubilee". Arkiveret fra originalen 21. november 2018. Hentet 21. november 2018.
  36. ↑ "Queen's doctors concerned for her health - palace". BBC News. 8. september 2022. Hentet 8. september 2022.
  37. ↑ Davies, Caroline (8. september 2022). "Queen under medical supervision at Balmoral after doctors' concerns". The Guardian. Hentet 8. september 2022.
  38. ↑ Hartung, Berit (2. oktober 2024). "Boris Johnson i ny bog: Dronningen led af knoglekræft". B.T. Hentet 2. oktober 2024.
  39. ↑ "£2m estimate of the Queen's wealth 'more likely to be accurate'", The Times: 1, 11. juni 1971
  40. ↑ Pimlott 2001, s. 401.
  41. ↑ Lord Chamberlain Lord Airlie quoted in Hoey, p. 225 and Pimlott, p. 561
  42. ↑ Queen inherits Queen Mother's estate, BBC News, 17. maj 2002, hentet 25. december 2015
  43. ↑ Times, The Sunday, The Queen net worth — Sunday Times Rich List 2020 (engelsk), ISSN 0140-0460, hentet 11. november 2020
  44. ↑ "Rich List: Changing face of wealth", BBC News, 18. april 2013, hentet 23. juli 2020
  45. ↑ FAQs, Royal Collection, hentet 29. marts 2012
    The Royal Collection, Royal Household, 20. november 2015, hentet 18. april 2016
  46. 1 2 The Royal Residences: Overview, Royal Household, arkiveret fra originalen 1. maj 2011, hentet 9. december 2009
  47. ↑ Accounts, Annual Reports and Investments, Duchy of Lancaster, 2015, arkiveret fra originalen 24. august 2017, hentet 19. august 2017
  48. ↑ Osborne, Hilary (5. november 2017), "Revealed: Queen's private estate invested millions of pounds offshore", The Guardian, arkiveret fra originalen 5. november 2017, hentet 9. november 2020
  49. ↑ Brilliant places for our customers (PDF), Crown Estate, 2019, arkiveret fra originalen (PDF) 17. juni 2020, hentet 17. juni 2020
  50. ↑ FAQs, Crown Estate, arkiveret fra originalen 15. marts 2015, hentet 22. marts 2015

Litteratur

[redigér | rediger kildetekst]

Eksterne henvisninger

[redigér | rediger kildetekst]
Elizabeth 2.
Sidelinje af Huset Wettin
Født: 21. april 1926 Død: 8. september 2022
Titler som regent
Foregående:
Georg 6.		 Dronning af Storbritannien
og Nordirland
1952–2022		 Efterfølgende:
Charles 3.
Dronning af Australien
1952–2022
Dronning af Canada
1952–2022
Dronning af New Zealand
1952–2022
Dronning af Ceylon
1952–1972		 Efterfølgende:
Ingen
(Republikken indført)
Dronning af Pakistan
1952–1956
Dronning af Sydafrika
1952–1961
Foregående:
Ny titel
(Uafhængighed af Storbritannien)		 Dronning af Ghana
1957–1960
Dronning af Nigeria
1960–1963
Dronning af Sierra Leone
1961–1971
Dronning af Tanganyika
1961–1962
Dronning af Jamaica
1962–2022		 Efterfølgende:
Charles 3.
Dronning af Trinidad og Tobago
1962–1976		 Efterfølgende:
Ingen
(Republikken indført)
Dronning af Uganda
1962–1963
Dronning af Kenya
1963–1964
Dronning af Malawi
1964–1966
Dronning af Malta
1964–1974
Dronning af Gambia
1965–1970
Dronning af Guyana
1966–1970
Dronning af Barbados
1967–2021
Dronning af Mauritius
1968–1992
Dronning af Fiji
1970–1987
Dronning af Bahamas
1973–2022		 Efterfølgende:
Charles 3.
Dronning af Grenada
1974–2022
Foregående:
Ny titel
(Uafhængighed fra Australien)		 Dronning af Papua Ny Guinea
1975–2022
Foregående:
Ny titel
(Uafhængighed af Storbritannien)		 Dronning af Salomonøerne
1978–2022
Dronning af Tuvalu
1978–2022
Dronning af Saint Lucia
1979–2022
Dronning af Saint Vincent og Grenadinerne
1979–2022
Dronning af Belize
1981–2022
Dronning af Antigua og Barbuda
1981–2022
Dronning af Saint Kitts og Nevis
1983–2022
Politiske embeder
Foregående:
Georg 6.		 Overhoved for Commonwealth of Nations
1952–2022		 Efterfølgende:
Charles 3.
Hentet fra "https://da.wikipedia.org/w/index.php?title=Elizabeth_2._af_Storbritannien&oldid=12296800"